Bak op om Akutgruppe Sydfyn på mitsvendborg.dk

12. januar 2009


www.akutgruppesydfyn.dk
Bevar Svendborg Sygehus med akutberedskab (facebook gruppe med 2.350 medlemmer)

Akutgruppe Sydfyn er en nonkommerciel tværpolitisk borgergruppe, der gennem hele 2007 lavede en række støttearrangementer til fordel for akutberedskabet på Svendborg Sygehus.
3 fyldige høringssvar og en omfattende underskriftsindsamling var medvirkende årsag til, at Region Syddanmark d. 20. december besluttede ikke alene at bevare akutberedskabet på Svendborg Syge­hus, men også at udbygge det. En ekspertgruppe nedsat af regeringen anbefaler nu, at nedlægge akutfunktionen på Svendborg Sy­ge­hus, hvis der skal frigives midler til et nyt stort sygehus i Odense.


Derfor er Akutgruppe Sydfyn atter på banen.


I februar 2007 kunne Akutgruppe Sydfyn afleverede et høringssvar til Region Syddanmark. Argumentationen for bevarelse af  akutberedskabet ved Svendborg Sygehus var ledsaget af 61.411 underskrifter.
Svendborg sygehus blev i første omgang reddet ved beslutning i regionen, men nu rettes der nye trusler mod Svendborg Sygehus.


Gruppen startede med en postkortindsamling d. 13. december ved et arrangement på Torvet i Svendborg, hvor folketings-, regions- og kommunalpolitikere blev ”indlagt” i senge og interviewet af presse og akutgruppen. Postkort skal underskrives og afleveres i de over 200 butikker, der bakker op omkring Akutgruppe Sydfyns indsats for at bevare akutberedskabet på Svendborg Sygehus.
Postkortene vil blive indsamlet fra butikkerne og afleveret på Christiansborg. Man skal altså ikke sende dem selv.

Et fakkeltog blev afviklet d. 18 december, hvor flere hundrede borgere deltog og hvor formand og næstformand for Region Syddanmark Carl Holst (V) og Poul Erik Svendsen (S) utvetydigt fast­holdt, at der skal være akutberedskab på Svendborg Sygehus.

D
en 15. januar afholdes et stort støttearrangement, hvor sydfynske kunstnere optræder på Svendborg Teater til fordel for Svendborg Sygehus.

Sidst i januar vil Akutgruppe Sydfyn så aflevere de indsamlede underskrevne postkort til Regering og Folketing via Folketingets Sundhedsudvalg.


Du kan også støtte op om Akutgruppe Sydfyn her på mitsvendborg.dk via kommentarfeltet til dette indlæg.

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com  
 

5 svar til Bak op om Akutgruppe Sydfyn på mitsvendborg.dk

  1. Birgit Andersen
    12. januar 2009 at 11:21

    Jeg kan kun tilslutte mig en bevaring af akutmodtagelsen for Svendborg Sygehus. Er der overhovedet andre forsvarlige valg?

    Kh.
    Birgit Andersen

  2. Thomas Carlsen
    13. januar 2009 at 08:13

    At lukke akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus skaber utryghed for os som bor i udkanten af Svendborg Kommune. Politikere og såkaldte “ekspert-grupper” på Christiansborg må lære at lytte mere til de signaler som kommer.
    Ellers ser det sort ud for demokratiet som ellers er kendetegnende for vores velfærdssamfund.

    Min støtte går til akutgruppen.

    Thomas

  3. Esther Hansen
    13. januar 2009 at 11:38

    Jeg har allerede været med i den omtalte underskriftindsamling og vil gerne hermed understrege, at min holdning fortsat er, at der naturligvis bør være en akutfunktion på Svendborg sygehus. Andet forekommer mig at være helt uforsvarligt.
    Da min mand og jeg som pensionister for 5 år siden flyttede til Svendborg, var tilstedeværelsen af aktufunktionen på Svendborg sygehus et vigtigt parameter i vort valg af bopæl i vores tredje alder.

  4. Flemming Jakobsen
    14. januar 2009 at 08:10

    Jeg kan slet ikke forstå hvorfor Akutgruppen nu er nødsaget til at komme på banen igen. Sidste år blev det jo besluttet at opretholde akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Nu er det så pludseligt ikke tilfældet alligevel!
    Dette er et tegn på politisk arrogance og utroværdighed på højeste plan.

    Flot arbejde at i fortsætter kampen.

    MVH.
    Flemming Jakobsen – Svendborg

  5. Poul Søren Kjærsgaard
    26. januar 2009 at 19:47

    Kære Akutgruppe Sydfyn.

    Undertegnede ville gerne have støttet jeres indsats – men det er tilsyneladende ikke muligt via Internet (hverken med Safari eller Firefox).
    Men held og lykke med indsatsen. Det fortjener I, og det fortjener regionen.

    Med venlig hilsen

    Poul Søren Kjærsgaard – Odense

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php