Giant Steps byder torsdag aften d. 3. december på forførende argentinsk tango med Duo Naranjo-Weurlander.
www.giantsteps.dk
Giant Steps præsenterer forrygende tangomusik med chilensk- finsk duo
Giant Steps er torsdag d. 3. december kl. 20 klar med en varm og stemningsmættet aften, hvor lidenskaben, dramaet, melankolien og vildskaben hersker. De to virtuose musikere Tania Naranjo og Minna Weurlander fra henholdsvis Chile og Finland mødes her i et enestående sammenspil med udgangspunkt i den moderne argentinske tango Tango Nuevo. En fælles kærlighed til tangoen har bragt dem sammen, og selvom de kommer fra forskellige kulturer, er der mere som forener end adskiller. Intensiteten, kraften og de udtryksfulde fraseringer er en fællesnævner for deres musik.
Tania Naranjo, der er født og opvokset i den chilenske hovedstad Santiago og nu bosiddende i Sverige, er en etableret pianist, som har optrådt over hele verden med både solokoncerter, i symfoniorkestre og egne konstellationer. Hun er klassisk uddannet, men tangoen og jazzen er blevet vigtige ingredienser i hendes kompositioner. Minna Weurlander er ud af den stærke finske tradition for harmonika og tango. Musikken bragte hende til Sverige, hvor hun giver koncerter både solo og i symfoniorkestre.
Koncerten finder sted i Giant Steps’ jazzsaloner på Arne B.
Nye kommentarer