Mød vinderen af Den Store Bagedyst

8. december 2015

 

Vinderen af Den Store Bagedyst, Liv Martine, kommer til Svendborg

 

SvendborgEvent og Shopping Svendborg sørger for, at der er gang i gaderne i hele julemåneden. Lørdag d. 19. december får Svendborg besøg af Liv Martine – vinderen af Den Store Bagedyst 2015.

Hele Danmark kom på fornavn med den gæve nordjyde, da hun deltog i Den Store Bagedyst på DR i efteråret. Hun vandt seernes hjerter med sin ligefremme facon, flotte bærkast og naturligvis de usædvanlige bageevner, der bar hende til finalen.

Vi forstod hendes tårer, da Mokaï-moussen truede med at sætte hele det sidste mesterværk over styr – skulle hyldestkagen til Livs egen mor falde sammen, ligesom hendes chance for at vinde? Heldigvis stivnede moussen på falderebet og vakte så megen lykke hos dommerne Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen, at den i sidste ende bragte hende til sejren i Den Store Bagedyst.

– Jeg får helt kuldegysninger, bare jeg tænker på det. Men det var så sindssygt hårdt at være med, så det var bare en kæmpe forløsning, da mit navn blev råbt op, fortæller amatørbageren bag de mange flotte kagekreationer, som fik mundvandet til at løbe på 1,2 millioner seere på DR i efteråret.

Nu kan du opleve Liv Martine i levende live på Torvet d. 19. december kl. 12-14. Hun vil fortælle om sit liv med kagebagning og heste, og du kan naturligvis både se og smage eksempler på hendes bagekunst.

Liv medbringer kager og smagsprøver, og der er både mulighed for at smage hendes lækre bagværk, og for at hilse personligt på den kageglade nordjyde og få en autograf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php