Alle fortjener et ordentligt ur

9. december 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Vis mig dit ur, og jeg skal fortælle dig, hvem du er

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Hvis du overvejer en karriere som hemmelig agent, så er der først og fremmest én væsentlig detalje, som du ikke kommer udenom: det helt korrekte ur.
James Bond er indbefattet af elegance, god smag og stil, og det er derfor ikke tilfældigt, at han har båret både et Rolex Submariner og et Omega Seamaster ur på sine hemmelige missioner i hele verden. Og agent 007 står ikke alene som stærk brandambassadør for ure. John Travolta og Tiger Woods bærer begge Breitling ure. Nicole Kidmann har ligesom James Bond et Omega ur om håndleddet, og stilikonet Steve McQueen er stadig 35 år efter sin død et stærkt brand for det kvadratiske Tag Heuer Monaco ur.

Men hvad er det egentlig, som et lækkert armbåndsur signalerer? Det ved urmager Jan Christensen fra Pind J Design en del om.

Præcisionshåndværk
Ovenpå guldsmedeforretningen Pind J Design i Gerritsgade ligger det største reparationsværksted af smykker i Danmark. Bagerst i lokalet sidder Jan Christensen med hovedet helt nede ved bordpladen. Og det er ikke fordi, han tager sig en middagslur. Han er i gang med at montere ’ankeret’ i et mekanisk Omega dameur, og det kræver både en yderst rolig hånd og en øje-lup, der forstørrer 12 gange.

– Sååå, kom den på plads, lyder det fra Jan Christensen, som kigger op, stadig med ’monoklen’ placeret i øjet.
– Ankeret bevæger sig frem og tilbage og skal derfor have en ganske lille dråbe olie på hver tap. Ikke ved siden af – kun på hver tap, smiler urmageren.
Der er ingen tvivl om, at her er tale om præcisionsarbejde, og man fornemmer straks, at der ligger en vis fagstolthed i det at arbejde som urmager.
– Når jeg får et kvalitetsur ind på værkstedet, som eksempelvis skal renses eller til eftersyn, så er det en rigtig god dag, lyder det fra Jan Christensen.

Kvalitetsbevidsthed
Guldsmed Pind J Design sendte tidligere ure, som skulle til reparation, ud af huset til et andet værksted. Det gør de ikke længere, efter at huset har fået sin egen urmager.
– Vi er jo kendt for smykkerne, men mærker klart en øget tilgang af kunder, også til urmagerværkstedet. Ofte er det ure, som skal have skiftet batteri, men også ure, som kommer ind til eftersyn. Og så synes jeg bestemt, at vi har mange rigtig spændende ure i forretningen – også for de, som ønsker et pænt ur, uden at det er i den dyreste vægtklasse, siger Jan Christensen og viser mig et lille udvalg af ure fra forretningen, som omfatter bl.a. Seiko, Georg Jensen, Pulsar, Marc Jacobs og Daniel Wellington.
– Man kan vel godt sige, at et pænt ur sender et signal om en vis form for kvalitetsbevidsthed. Man fortjener lige at se på sit ur. Hvordan ser det egentlig ud. Kunne det måske være en idé med et løft i at købe sig et nyt ur, siger Jan Christensen og smiler igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php