Ny mand i front for Venstre i Svendborg

9. december 2015

Per Nykjær Jensen bliver efter al sandsynlighed ny formand for Venstre i Svendborg
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Per Nykjær Jensen er indstillet som afløser for Svend Rosager som formand for Venstre i Svendborg

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Efter godt 40 års tro tjeneste for Venstre i både Gudme og Svendborg Kommune har Svend Rosager bedt om at blive afløst på formandsposten, og ønsker at træde tilbage på den kommende generalforsamling den 29.februar næste år.

Som afløser for Svend Rosager har en enig Venstre-bestyrelse kontaktet erhvervsmand og iværksætter, Per Nykjær Jensen, med et ønske om at indstille ham til formandsposten.
Det bliver således efter alt sandsynlighed en kendt profil i den lokale byudviklingsdebat, som fremadrettet kommer til at stå i spidsen for Venstre.
Per Nykjær Jensen har indenfor de seneste år markeret sig i den lokale offentlige debat, hvor  det især har været de byudviklingsmæssige processer han både har deltaget i og opstillet debatemner om.

Per Nykjær Jensen har fungeret som klummeskribent i mitsvendborg.dk – MAGASIN, skrevet kronikker og er stifteren af Facebook-gruppen ’Svendborg’, som med lige omkring 1400 medlemmer i godt to år har lagt op til debat om Svendborgs udvikling med fremsyn og mod på forandringer. Han sidder desuden i en række private og offentlige bestyrelser.

Derudover er Per Nykjær Jensen aktivt medlem i flere erhvervsklubber og foreninger, og har igennem årene desuden deltaget i en række projekter, hvor især erhvervsudvikling og bosætning har hans store interesse.

Den afgående formand og bestyrelsens formandskandidat, vil bruge den kommende tid på at forberede et gnidningsløst formandsskifte, og sikre fremdrift og gennemførelse af foreningens interesser og igangværende projekter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php