Er vi klar til Cittaslow i Svendborg?

16. januar 2009


Billede fra Cittaslow-stafetten
Download Cittaslow-stafetten – handlingsplan for Cittaslow i Svendborg

-Så kom den endelig – handlingsplanen for Cittaslow i Svendborg, hvor resultatet af den tidligere omtalte “3-trins stafet” bliver præsenteret og uddybet. Stafetten består af en opsamling af ideer og ønsker fremsat i den aktuelle Cittaslow-proces, og skal danne grundlag for den løbende dialog og samarbejde, der skal fungere for at udvikle Svendborg som Cittaslow-kommune.

Cittaslow (udtales: “tjittaslow”) tager udgangspunkt i den løbende dialog, diskussion og udvikling af både bykvalitet og livskvalitet. Cittaslow begrebet er altså en fundamental platform, og et vigtigt supplement til plansystemet, i arbejdet med at skabe rammerne om “det gode liv” i byen.

Cittaslow ind under huden
Cittaslow handler om sundhed, om mad, om mortion, om vaner og adfærdsmønstre, og ikke mindst om oplevelser og sociale relationer. Hvis vi alle indtænker Cittaslow i vores hverdag – er målet nået. Men det kan naturligvis være lettere sagt end gjort i en travl hverdag. Derfor er Cittaslow et langt procesforløb, hvor vi skal gøre os vores erfaringer og finde balancen. I virkeligheden er det faktisk meget simpelt, Cittaslow handler om livskvalitet, og det er noget vi alle stræber efter at opnå. Men for nogle af os er livskvalitet ensbetydende med en ting – og for andre noget helt andet. Derfor findes der ingen opskrift på “det gode liv” og derfor kan der heller ikke direkte opstilles økonomiske tal for hvor mange midler der skal bruges på at højne livskvaliteen i byen. Men det er en kendsgerning, at implementering af Cittaslow i byens udviklingsprocesser vil være forbundet med ekstra omkostninger. Udfordringen ligger så politisk i at få lagt et realistisk økonomisk niveau, som tager højde for at nytænkning koster penge. Frø skal sås – og frugterne skal høstes.

Men naturligvis kommer tingene ikke af sig selv, og vi er stadig på et meget tidligt stadie i processen. Det handler om at vi skal tænke anderledes, og at vi skal have Cittaslow helt ind under huden således, at det bliver en naturlig ting for os alle at tænke kvalitativt.
Først og fremmest er det vigtigt, at Cittaslow bliver “hvermands eje” og ikke et kommunalt projekt, som den almindelige borger føler sig distanceret fra. Og det er netop også det der lægges op til med stafetten. Dog er det vigtigt med gode tovholdere i processen, og her vil
kommunen være en naturlig hovedaktør.


Cittaslow stafetten handler også om at trække i samme
retning og skabe fælles forståelse for udviklingsretningen.


Det politiske mod til at turde
Det er Svendborg Byråd som har bestemt, at Svendborg skulle søge om medlemsskab i Cittaslow bevægelsen. Der ligger altså en helt klar politisk beslutning bag om byens engagement i denne helt nye kultur for byen. Det kræver politisk mod at tage en sådan beslutning, da man nu har forpligtet sig til at indtænke Cittaslow i en lang række af udviklingsprocesserne i byen. Og hvordan kommer man bedst fra start? Cittaslow – stafetten er det foreløbigt første redskab til denne proces.

mitsvendborg.dk vil forsøge at opstille en række debat emner som understøtter Cittaslow tankegangen – men er der politisk mod til at “turde” skille sig ud?

1. Cittaslow bygger på de kvalitative værdier og ikke det kvantitative. I disse ord ligger en række muligheder for at udvikle byens specialforretninger og samtidig sætte begrænsninger for kædeforretningers vækstmuligheder i byen. Besøger man Orvieto, Cittaslowens hjemby i Italien, vil man opleve at her ikke findes nogen 7-Eleven butikker eller Mc Donalds restauranter, ingen supermarkeder eller andre kædeforretninger, byen er udelukkende et mekka bestående af specialforretninger som er forankret i lokale specialiteter. Dette gør byen til et udsøgt turistmål og et mangfoldigt og inspirerende sted at færdes og gøre sine indkøb – både som borger og gæst i byen.
Naturligvis vil det være overordentligt vanskeligt at udelukke kædeforretninger i Svendborg,
men kunne man forestille sig politisk flertal for en udviklingsretning, hvor man søger at skabe bedre vækstbetingelser for specialforretningers grobund
 i byen, og dermed fremme Cittaslow tankegangen?

2. Alle borgere i Svendborg Kommune, som modtager en social pension (almindelig folkepension eller førtidspension), kan visiteres til madservice efter en individuel konkret vurdering.
Der kan vælges mellem:

  • Kølemad, som er vacuumpakket i éngangsemballage. Leveres i kølebil 1 x ugentligt på et fastlagt tidspunkt. Der kan vælges mellem 44 hovedretter og 25 biretter. Der udkommer nyt menukatalog 3 gange om året. Der kan udlånes microbølgeovn.
  • Varmholdt mad, som er produceret på leveringsdagen. Leveres i varmekasser dagligt på et fastlagt tidspunkt mellem kl. 10.30 og 13.30. Der udsendes menuplan for 1 måned ad gangen.
    (Kilde: Svendborg Kommunes hjemmeside)

Kunne man forestille sig Cittaslow indtænkt i menuplanerne for ældremaden i Svendborg Kommune? og på sigt også i en eventuel skolemadsordning?
3. Kommunikation og borgerindragelse er èn af de seks hovedområder som Svendborg Kommune har beskrevet i deres Cittaslow ansøgning. Dialogen mellem kommunen og borgerne er højt prioriteret med en række igangværende aktiviteter (se: Kommunikationspolitik i Svendborg Kommune) og kommunen er også begyndt at indrage borgerne tidligere i byudviklingsprocesserne – en sund udvikling. Men kunne man forestille sig fora hvor borgernes synspunkter blev indraget som det primære omdrejningspunkt i f.eks. udarbejdelser af lokalplaner? Eller formuleret på en anden måde, at man bevæger sig væk fra de traditionelle “ovenfra perspektiver” og i stedet søger mere ind i nærmiljøerne, hvor hverdagslivet udspilles, og hvor byen opfattes i det horisontale gadeblik, og dermed understøtter byens identitetsgrundlag?
Er man parat til at tage skridtet, og også ændre adfærdsmønstrene i kommunens forvaltning, og indrage byens borgere mere direkte i udviklingsprocesserne?

Du kan deltage i debatten her på bloggen, og læse meget mere om Cittaslow på Cittaslow bloggen

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

 

7 svar til Er vi klar til Cittaslow i Svendborg?

  1. 16. januar 2009 at 22:31

    På s. 7 i handlingsplanen er et billede af Keld Moseholms små tykke mænd fra figuren på Centrumpladsen. Ganske symbolsk har de fat i hver deres tovende. Skal tankerne i den ganske omfattende plan for Cittaslow realiseres er der i højeste grad brug for tovholdere, der trækker på samme hammel.
    Det begynder jo med, at vi vedkender os den ambitiøse målsætning, der kan læses på bagsiden:
    ”Cittaslow forstår vi som en gæstfri kommune, der værner om kvalitet og med omtanke finder frem til holdbare og unikke løsninger i forhold til kommunens overordnede vision og værdier.”
    Hermed ophøjer vi jo Cittaslow til et styrende element for hele kommuneplanlægningen. Ikke noget dårligt bud på en god plan for Svendborg efter Liste Ts opfattelse, men det kræver jo nok, at vi bliver mere præcise i vores fortolkning af, hvad vi forstår og vil udvikle i arbejdet med begrebet.
    Det foreliggende katalog er endnu alt for bredt og ukonkret til, at vi kan bruge det som retningsgiver – det er mest et katalog af fromme ønsker. Vedkender vi os målsætningen må vi også træffe de nødvendige følgebeslutninger – er vi klar til det? Fra min side er det ikke så meget tvivl i sindet, jeg synes, det ville være et fornemt pejlemærke for vores kommune og også en god konkretisering af vores vision, men må jo også gøre opmærksom på, at det næppe er nok at holde det inden for de eksisterende budgetter i det lange løb.

  2. Niels Frederiksen
    16. januar 2009 at 22:38

    Der er rigtig mange kræfter her i byen som understøtter Cittaslow ideen, det kræver blot politisk velvilje til at føre det ud i livet. Men desværre er der også en del som ikke tager Cittaslow seriøst nok – også blandt kommunalpolitikerne. Det er en skam, da byen har en fantastisk mulighed for at skabe noget unikt med det her – noget som ikke er at finde andre steder i Danmark. Og så har vi alle de bedste forudsætninger: fantastisk natur, gode lokale råvarer, et spændende byliv, kulinarisk sydfyn, det maritime og meget mere. Hvad pokker venter vi på?

  3. Karen Møller
    17. januar 2009 at 12:00

    Fin og præcis formulering fra Arne Ebsen, som jeg kun kan tilslutte mig. Vi har netop brug for tovholdere og ildsjæle i arbejdet med Citta Slow her i byen. Men jeg kunne godt tænke mig nogle mere tydelige markeringer fra erhvervslivet, hvor står de henne i dette her? I indlægget “Kender du vejen til Citta Slow?” http://mitsvendborg.dk/?p=1703 kommenterer Lars Jensen, at en “Ambassadøraften” for erhverslivet 18.11. med fokus på Citta Slow måtte aflyses p.g.a. manglende tilslutning. Det er da helt utroligt at erhverslivet ikke er interesseret i hvilke muligheder Citta Slow kunne bringe erhvervsudviklingen i byen – og så netop i en tid hvor vi bevæger os stadig tættere ind på oplevelsesøkonomiens mange muligheder.

    Jeg kunne godt tænke mig en kommentar fra erhvervslivet herpå – eller de er måske slet ikke interesserede i Citta Slow?

    Kærlig hilsen
    Karen Møller

    P.S: Hvor er det dejligt med denne blog og debatemnerne som er tilstede her.

  4. Bengt Olsen
    17. januar 2009 at 13:31

    “Er vi klar til Cittaslow i Svendborg?” – det er lige præcis den rigtige overskrift. Jeg mener vi har mange kanter at slibe endnu før vi kan kalde os en by som har “det gode liv” som drivkraften i byudviklingen. Alt for mange interesseområder er modstridende, og så er der rigtig mange som overhovedet ikke aner en pind om hvad Cittaslow er for en fisk.
    Karen Møller vil have erhvervslivet mere på banen, men der sker aldrig så længe erhvervslivet ikke fornemmer at der er 100% politisk samspil.
    Arne Ebsen er tydeligvis sat godt ind i tingene omkring Cittaslow, og det er der sikkert også mange af de øvrige byrådspolitikere som er, men de bør være betydeligt mere enige om målet og ikke mindst om vejen dertil. Troværdigheden bliver sat på en prøve når vi som borgere fornemmer store politiske skel i holdninger til: bilfri midtby og parkeringshuse, udvidelse af lystbådehavnen, udvikling af Frederiksøen, Svendborghallerne osv.osv.

    Når det så er sagt vil jeg også indskyde, at de politiske beslutninger er en ting, borgernes drivkraft en anden. Cittaslow skal udvikles ved fælles hjælp, dvs. vi skal alle være aktivt deltagene. Der synes jeg at Chr. Dan Jensen, som har skrevet indlægget, har en god pointe når han opstiller disse tre scenarier, som bud på temaer man kunne tage udvikle i samspil med Cittaslow. Det er jo helt korrekt, at specielle oplevelser trækker folk til byen – det gør hverken McDonalds kæderestauranter, 7-Eleven butikker eller andet “dårlig stil”. Men vi er nødt til at støtte op om det lokale ellers nytter det ingen verdens ting.

    Om sommeren når vi har kulinarisk fødevaremarked på havnen strømmer folk til byen fra nær og fjern, det er jo helt fantastisk. Der må jo være et og andet som gør at vi drages mod disse begivenheder. Derfor har vi alt mulig grund til at understøtte at sådanne arrangementer kan blive en mere fast del af byen. Og her kommer det politiske så på banen, for det er her fundamentet skal lægges til byens profil – sammen med byens borgere.

    Mit råd vil være, at vi skal støtte op om det lokale og undgå at lægge vores penge i kædeforretningerne, dem er der nemlig ingen sjæl eller fremtid i.

    Fotsat god debat.

    Mvh.
    Bengt

  5. Lisbeth
    18. januar 2009 at 13:59

    God ide at blande citta slow med i kommunens madservice ordning. Vi skylder vores ældre medborgere ordentligt mad lavet af gode råvarer. Kan vi få det samme med en fremtidig skolemadsordning er vi nået langt.

  6. Bjarne Madsen
    22. januar 2009 at 18:11

    Erhvervslivet bliver først interesseret i Citta Slow når der opstår en succeshistorie som følge heraf. Så den venter de nu på kommer springende op af en æske. Før det sker tror jeg desværre ikke på erhvervslivets fulde engagement i Citta Slow her i byen, og det trods de store talere på dette års nytårskurs meget positive tanker om det.

    Bjarne

  7. Henrik Fog-Møller
    26. januar 2009 at 21:56

    Erhvervslivets interesse i Cittaslow ? Jamen den kommer da helt af sig selv.
    Venter på succeshistorie ? Den er her jo allerede. Interessen for produkter fra ‘Kulinarisk marked’ kan ikke være forbigået erhvervslivets opmærksomhed.
    Mon ikke salget af plastic-pølser fyldt op med et rør-sammen af selvdøde dyr er lettere dalende i de (desværre alt for) korte perioder, hvor man kan købe ‘the real thing’ nede i teltet på havnen ? Jeg ved ikke hvad Bjarne gør, men jeg har fryseren fyldt op, -og det varer et stykke tid før ‘det traditionelle erhvervsliv’ på dette område skal regne med mig. Det var bare et eksempel. Nu til sagen:

    Er vi klar til Cittaslow ?

    Hvis nogen kan starte en virksomhed, -ene mand, -hjemme i garagen, -og 5 år senere have udviklet den til en arbejdsplads med 50 ansatte og en omsætning på et tilsvarende antal millioner, -er han en helt, -en succes, -uanset om det produkt virksomheden leverer er fuldstændig ligegyldigt for almenheden, -eller måske direkte en trussel mod ’det gode liv’.

    Når vor tids moderne helte, -f.eks. IT-matadorerne, banker firmaer op til foretagener, som kan hente lån i bankerne på hvad som helst, -er vi stadigt lidt imponerede, -også selvom ’helten’ viser sig at have set lidt bort fra lovgivningen, -og fra almindelig accepteret forretningsmoral.

    Cittaslow står for det modsatte.

    Hvor vi tidligere sagde: ’Hvordan kan vi øge vores vækst ?’,
    -siger vi nu: ’Hvordan kan vi øge kvaliteten i væksten ?.

    Hvor vi tidligere sagde: ’Hvordan kan vi få nogen til at investere i nye virksomheder, som kan producere et eller andet, -ligegyldigt hvad og hvordan, -bare det giver skattekroner i kassen ?’, -siger vi nu: ’Hvordan kan vi sikre, at den naturlige udvikling kan foregå under hensyntagen til miljøet, -og til fremme af folkesundheden og ’det gode liv’.

    Hvor vi tidligere sagde: ’KVANTITET frem for alt’, siger vi nu ’KVALITET frem for alt’.
    Hvor vi tidligere sagde: ’Lad os skynde os, som de andre ikke kommer først’, siger vi nu: ’Ja, -men lad os gøre det langsomt, så vi når at tænke os godt om’.

    Cittaslow-filosofien er spøgefuldt udtrykt i selvmodsigelsen:
    -at skynde sig langsomt’.
    Der ligger heri, at sikre, at samfundet skal udvikle sig –ikke nødvendigvis hurtigst muligt, men med omtanke og efter grundig analyse og vurdering –og derefter i en nogenlunde ret linie mod en besluttet og vedtaget forbedring –mod ’det gode liv’.

    Cittaslow-tanken er et udtryk for vores udvikling som sociale mennesker i et civiliseret samfund. Det er således ikke en idé, der pludselig er dumpet ned fra himlen, -mere et skridt på vejen i en stadigt fremadskridende udvikling mod en bedre verden, mod et bedre samfund. Men det er et så væsentligt skridt, at der kan opstilles formulerede mål og retningslinier for udviklingen og for en tilgrundliggende administration af samfundet.

    Den formulerede Cittaslow-tanke er et filter, -et par briller, hvor igennem ideer, muligheder, og initiativer skal ses, -herunder den fysiske planlægning.
    ’Byrådet har i ’Strategi Svendborg 08’ besluttet, at den nye kommuneplan skal sikre, at den fremtidige planlægning sker i overensstemmelde med Cittaslow-principperne’.
    Det er ordret citeret fra det indledende afsnit i Cittaslow-stafetten.

    Det er store ord. Dejlige ord. Kloge ord.
    Lad os sammen løfte dem ind i den kommende debat om kommuneplanen, som er en af de første konkrete afprøvninger af Cittaslow-filosofien.

    Se mange gode links på Cittaslow-bloggen ’–den med sneglen’, -og på Svendborg Kommunes Cittaslow-side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php