Årets sidste THURINEREN er på gaden

14. december 2015



Download THURINEREN dec. 2015

 

THURINEREN er til for alle

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, THURINEREN

 

 

Kære Læser

Vi startede året med at fortælle, at det i år er 25 år siden at THURINEREN første gang så dagens lys på Thurø. Det var dengang Thurø Boldklub som stod for indholdet, og først op gennem 90érne, hvor journalist Erik Jørgensen blev tilknyttet bladet, ændrede indholdet sig fra at være et medlemsblad for boldklubben til også at omhandle historier fra hele Thurø.
I 2001 overtog Ib Lyhne Petersen rorpinden, og han var manden som med Svendborg Skilte & Reklame fik givet THURINEREN et grafisk løft og et nyt flot layout. Dog stadig med Thurø Boldklub som udgiver. Dette samarbejde kørte frem til 2009, hvor Ib Lyhne Petersen og hans firma overtog rettighederne som udgiver, og hvor bladet fik endnu et løft med 4-farvet tryk på glittet papir. Redaktionen blev varetaget af journalist Steen Ahonen, som i to år frem førte pennen i bladet.

I dag udgives THURINEREN af mitsvendborg.dk, der samtidig udgør den ansvarshavende redaktion. Dette skifte fandt sted i december 2011 og har kørt siden.

Skiftet betød også nogle ændringer. Nye temaer, erhvervsprofiler og en anderledes redaktionel linie har præget indholdet siden mitsvendborg.dk har overtaget. Min tanke har fra starten været, at Thurøs eget lokalmagasin skulle udvikles i en retning, så vi både tegnede det billede af Thurø, som vi kender så godt, og med historier om det, vi ikke vidste i forvejen.

”Det skal altid være en fornøjelse at læse THURINEREN. Og det skal være godt læsestof for hele familien”.

Vi forsøger altid af skrive ’den gode historie’ fra hele øen. Vi er ikke farvet politisk, og vi er ikke ude efter det sensationelle blot for underholdningens skyld. Men vi følger godt med i hvad der rører sig på Thurø og hvilke emner thurinerne beskæftiger sig med. I den forbindelse er det naturligvis vores pligt, som et lokalt forankret magasin, at tage aktuelle emner op, som berører thurinerne. Som for eksempel i april 2013, hvor der var stor usikkerhed omkring planerne om at opføre en ny stor dagligvarebutik på Thurø, hvilket gav anledning til en større debat på øen med et overvejende flertal i mod. Vi undersøgte sagen, og kunne her på denne side komme med en redegørelse som manede usikkerheden til jorden.
Som bekendt vedtog byrådet ikke en ændring i detaliplanlægningen for området, som muliggjorde opførelsen af en ny stor dagligvarebutik på øen.

Tilbage i foråret 2014 blussede debatten op om bannerne i det levende hegn i t-krydset forenden af Brovejen. Snakken gik på øen om, at det havde taget overhånd i forhold til den gratis reklameplads for kommercielle budskaber i hegnet. Vi modtog en del henvendelser fra bekymrede thurinere, som frygtede, at det egentlige formål med de sjove hilsener og lokale informationer i hegnet, ville bukke under for de kommercielle og i flere tilfælde profesionelle bannere, som gradvis havde overtaget pladsen i hegnet.
Også her samlede vi handsken op, og lod THURINEREN udgøre kommunikationsplatformen ud til thurinerne om, at finde en løsning på problemet. Det skulle vise sig at lykkedes, uden de store sværdslag.

 

Så THURINEREN er til for alle. Og det er vi igen, når vi udkommer næste gang til marts.

 

Tak for i år og på gensyn i 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php