Børn og stress er en alvorlig cocktail

16. december 2015

(Modelfoto: Colourbox)

 

AF SUSANNE RIBER

 

Mange børn har en hverdag, som vil gøre den mest hårdhudede voksne forpustet. En travl, hektisk og lang dag i skole og daginstitution

 

For voksne handler stress bl.a. om at have indflydelse på egen arbejdssituation og at have kontrol over arbejdsopgaven, men for børn fungerer det anderledes. For barnet er det vigtigt, at den voksne bevarer overblikket og kontrollen. Skal barnet selv navigere rundt i et hav af valg og forventninger, kan det hurtigt blive svært at være barn. I dag ved vi, at visse kroniske sygdomme forværres af stress, og at langvarig stress medfører nedsat immunforsvar.

Hjernen gennemgår en sårbar udvikling gennem barndommen og er meget påvirkelig for stresshormoner, som, hvis de får lov at påvirke barnet over længere tid, kan være årsag til manglende indlæring og manglende færdigheder for at danne relationer og tilknytning.

 

Børn udsættes for negativ stress, når de forventninger, vi har til, hvad barnet skal kunne klare, er for store. Hvorimod positiv stress for et barn er, når det oplever, at det får opgaver, som svarer til dets udvikling. Børn med stress får hovedpine, mavepine, afførings- og spiseproblemer. Ofte sker der det, at barnet bliver behandlet for symptomerne, uden at den egentlige årsag til stress fjernes eller minimeres.

 

Børn er forskellige, og nogle klarer store belastninger, mens andre er mere følsomme og reagerer på små belastninger i hverdagen. Som forældre er det vigtigt at være opmærksom på, hvad det er for et barn, man har. Er det en lille følsom størrelse, som har brug for en rolig, struktureret hverdag med små overskuelige udfordringer. Eller er det en robust bulderbasse, der elsker alle nye udfordringer og overraskelser i hverdagen. Disse to børn skal mødes forskelligt.

 

Det følsomme barn har brug for en overskuelig dag uden de store overraskelser, men skal også engang imellem ”skubbes” lidt ud i udfordringer, og bulderbassen skal engang imellem skærmes lidt for ikke at miste jordforbindelsen. For alle børn er det vigtigt, at familiebasen er tryg og sikker. Det er her, den følelsesmæssige tilknytning grundlægges. De erfaringer, barnet får gennem de nære voksne, er med til at ruste barnet til at møde hverdagens krav som udfordringer i stedet for som belastninger, og de strategier, som det trygge barn lærer i forhold til at klare belastninger og stress, vil barnet have glæde af, næste gang barnet møder nye belastninger.

Årsag til stress hos børn er ofte et sammenfald af mange omstændigheder, f.eks. en travl familie, lange dage i daginstitution, støj, dårlige spise- og søvnvaner og traumatiske hændelser i familien. Forældre kan i høj grad medvirke til, at deres barn styrer uden om den værste stress, og det gør de bl.a. ved at påtage sig forældrerollen, og det ansvar der ligger deri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php