Svendborg – det gode liv for fuld skrue…

26. december 2015

 

#speakupsvendborg

 

AF PER NYKJÆR JENSEN

 

Det går langsomt men sikkert fremad. APM Fondens donation på 100 mio. kr. til et nyt SIMAC er den største saltvandsindsprøjtning, Svendborg længe har fået. Den, sammen med dispensation til opførelsen af et nyt ”Øhavscenter”, bliver uvurderlige katalysatorer for Svendborg. At det nu lykkes at vende afvikling til udvikling skyldes flere ting. Dels de mange visionære ildsjæle og erhvervsfolk, som ser mulighederne og skaber resultaterne, dels og ikke mindst politikerne – som igennem flere valgperioder har arbejdet sammen og sat Svendborgs fremtid over partipolitikken. Det skylder vi stor respekt og tak.

Resultatet er, at vi nu efter 20 års ventetid og afvikling kan begynde at se fremad. Kun byer, der som Svendborg forstår, at bosætning, erhverv, kultur og fritid udgør et holistisk hele, vil være at finde på landkortet som rigtige byer i 2040. Der har lydt megen kritik af at sælge et byggefelt, som det koster 4 mio. kr. at byggemodne, for 2 mio. kr. ”Dårligt købmandskab” og ”Spild af skatteydernes penge” lyder kritikken! Men er det nu også så tosset? Nej, bestemt ikke! Det er faktisk ganske smart. Svendborg har investeret sølle 2 mio. kr. i at byggemodne et gammelt skinneareal og derved initieret et projekt til over 100 mio. kr. Med stor sandsynlighed vil det tiltag være med til at tiltrække nye, pengestærke borgere, hvis skatter i øvrigt vil returnere investeringen mangefold. Andre kommuner investerer millioner af kroner i projekter, som ikke tiltrækker nye skatteydere. I min optik kan det derfor kun gå for langsomt med at få den næste udbudspakke gjort klar, således at successen kan gentages. Nye svendborgere er nemlig det, der skal til for at sikre alle de andre ting, vi ønsker – sundhedshus, bibliotek, haller, institutioner mv. Drømmen er, at Svendborg i 2040 skal have opnået befolkningstilgang og ikke, som statistikken spår, det modsatte. Lad os derfor sige ”Tillykke Svendborg”. Nu gælder det om at snøre løbeskoene – og deltage i ”træningen” – så kommer vi i mål samlet og i en rigtig flot tid. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php