Vi er vilde med sushi

3. april 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Japanerne har spist sushi i næsten 2000 år. Vi har gjort det siden 1986

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Man skulle mene, at der er langt fra at være uddannet VVS-montør til at drive en sushibar. Men i virkeligheden handler det om at have hænderne rigtigt skruet på. Det har Jesper Pedersen, som er medejer af bar’sushi på Tinghusgade 24 i Svendborg.

 

Fra hotdogs til japansk madkunst
Det var japaneren Takio Ueda, som i 1986 åbnede Danmarks første sushibar Hana Kyoto i København. Inden da var tanken om at spise rå fisk meget fjern for danskerne. Vi havde nok i vores ribbensandwich og ristede hotdogs med hele svineriet, når vi skulle have take-away mad. I dag har vi et noget mere mangfoldigt syn på fremmede madkulturer, og sushi er blandt de foretrukne.
bar’sushi blev grundlagt i 2005 i Odense af Claus Skovsted, og målsætningen har fra start været at lave sushi af international standard. I dag finder man den populære sushibar i Svendborg, Odense, Kolding og Vejle.
Claus Skovsted og Jesper Pedersen har kendt hinanden i flere år, så der skulle ikke den store overtalelse til at få Jesper Pedersen til at tage imod tilbuddet om at drive forretningen i Svendborg.

– Jeg er ikke helt uvant med restaurationsbranchen, da jeg i 10 år har været medejer af Crazy Daisy i Svendborg, og da muligheden for at prøve kræfter med bar’sushi bød sig, tog jeg udfordringen op, siger Jesper Pedersen.

 

Det bedste af det bedste
Sushi er japanernes nationalret, og man kan spore den helt tilbage til det 2. århundrede.
Den friske fisk er det vigtigste i sushi. Det er Flying Seafood Group, som er etableret i Svendborg, som leverer ferske eksotiske kvalitetsfisk til bar’sushi og til sushirestauranter i hele verden.
– Det er afgørende for vores sushi, at vi har den bedste kvalitet hele vejen igennem. Intet er lavet på forhånd, og det er kun det bedste af det bedste, vi laver vores sushi af, siger Jesper Pedersen og tilføjer, at man aldrig kommer til at se en ad libitum buffet hos bar’sushi.

 

Kniven er vigtig
Man skal igennem en to-årig trainee-uddannelse, førend man kan blive chefkok på bar’sushi.
Det forløb har Paula Fagaras netop afsluttet. Det er hende, som er rorgænger i køkkenet ved bar’sushi i Svendborg.

– Hemmeligheden ved god sushi ligger i at kende kødets struktur og skære det korrekt, fortæller hun og viser tre forskellige knive frem, skarpe som samuraisværd, som er hovedværktøjerne i køkkenet.

Der går lidt endnu, inden Jesper Pedersen kan håndtere knivene med samme nøjagtighed, som med rørtangen i sin tid som VVS-montør.

– Jeg lader eksperterne om at udføre deres dygtige håndværk i køkkenet, og så beskæftiger jeg mig med det, jeg er god til, at drive forretningen og bruge mit netværk i at skabe nye spændende samarbejder i Svendborg, smiler Jesper Pedersen.

Bestil take-away sushi på barsushi.dk, og se det helt nye menukort, der udover sushi også byder på japas – små vellavede og velsmagende retter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php