Hvilke tanker gør arkitekten sig?

8. april 2016

Billede taget før og efter omdannelsen af Torvet. Bilerne er her stadig.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

En frostklar morgen i januar 2014 kørte de første entreprenørmaskiner ind på Torvet i Svendborg. Første spadestik var i jorden til den første byrumsfornyelse i Svendborg i flere årtier, hvor man med en arkitektkonkurrence lavede en omdannelse af hele området ved Centrumpladsen. Et nyt forbindelsesled mellem Torvet, Ramsherred, Krøyers Have og en trappeforbindelse til Toldbodvej bliver nu skudt i gang. Den Grønne Tråd.

 

Bedre byrum
Den Grønne Tråd er et udviklingsprojekt til 69 mio. kroner, som sammen med Realdania skal puste nyt liv i Svendborg bymidte og gøre den mere attraktiv og inspirerende at færdes i for såvel de handlende, byens gæster og for de mennesker, som bor og lever i Svendborg.

En arkitektkonkurrence blev udskrevet, og i december 2012 blev vinderen offentliggjort. Det blev den Aarhus-baserede tegnestue Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, som fik opgaven.
– Vi har ikke lagt os fast på, hvad der skal foregå, det er jo op til svendborgenserne. Vi kunne da godt have planlagt en skaterpark neden for kirken og en legeplads til børnene i den anden ende, men det skal vi jo ikke bestemme, udtalte Kristine Jensen til mitsvendborg.dk i 2012.


Prospektiv udvikling
Hvilke tanker gør arkitekten sig med en opgave som Den Grønne Tråd? Det spørgsmål stiller Foreningen By og Land – Sydfyn til Arkitekt Kristine Jensen ved et temamøde torsdag den 28. april kl. 19 i Borgerforeningen.
Formand for By og Land – Sydfyn Rudi Rusfort Kragh hilser Den Grønne Tråd velkommen, men understreger samtidig vigtigheden af at være fremadskuende, når man igangsætter byomdannelsesprocesser.
– Torvene og byrummene har i dag en anden funktion, end de havde tidligere. Når man byudvikler, skal man altså tænke ind i fremtiden i stedet for at se på, hvordan forholdene er i dag.
Den Grønne Tråd er jo grundmodellen for de videre parallelforløb i byudviklingen som ‘Liv i min By’ og hele udviklingen af Jessens Mole og Frederiksøen, siger Rudi Rusfort Kragh og nævner i den forbindelse de mange biler, som stadig spærrer mulighederne for at udnytte byrummene bedre.

 

Vi skal blive klogere
Arkitekt Kristine Jensen vil på temamødet fortælle om tilblivelsen af Den Grønne Tråd. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, men der er ikke lagt op til et egentligt debatmøde.
– Mødets formål er ikke, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere. Det handler ikke om placeringen af springvandet, eller om fliserne er glatte på Torvet. Vores formål i By og Land – Sydfyn er at styrke interessen og forståelsen for de huse og byrum, vi bevæger os rundt i, lyder det fra formanden.

 

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Et svar til Hvilke tanker gør arkitekten sig?

  1. 29. juli 2016 at 07:47

    Spændende tanker arkitekten har gjort sig.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php