Over 20.000 underskriftskort indsamlet i lørdags

25. januar 2009


Restaurant Børsen blev lørdag 23.01. rammen om den sidste aktion arrangeret af Akutgruppe Sydfyn.
www.akutgruppesydfyn.dk


Nu kan det vist ikke markeres tydeligere: Sydfynboerne vil bevare akutfunktionen på Svendborg Sygehus, og accepterer ikke regeringens ekspertudvalg - Juhl-udvalgets - underkendelse af regionernes ret til at fastlægge sygehusstrukturen.
Ved en sidste aktion i lørdags arrangeret af Akutgruppe Sydfyn, blev de mange postkort indsamlet foran Restaurant Børsen i Gerritsgade, hvor restauratør Launy Lindahl havde stillet Børsens Matador stue til rådighed, og hvor politikere og andre kendisser stod bag baren og solgte øl nedsat til en 20èr i dagens anledning.
19.324 underskriftskort havde koordinator for akutgruppen Gert Rasmussen liggende i skrivende stund, og med lovning på en god portion senere på dagen fra Nyborg når det samlede antal op på over 20.000 underskriftskort. Inden lørdagens aktion havde akutgruppen 15.240 underskrifter og nåede altså at få indsamlet godt 1.200 underskrifter fra forbipasserende og mellem 2-3.000 fra folk som kom og indleverede underskriftkortene.


19.324 underskrevne postkort + en portion fra Nyborg fik det samlede antal underskrevne postkort op på over 20.000



Trafikminister Lars Barfoed (C) kom tilfældigt forbi Børsen i Gerritgade, men
det lykkedes ikke akutgruppen at få ministeren til at sætte sin underskrift for
bevaringen af akutfunktionen på Svendborg Sygehus.


Indenfor på Restaurant Børsen i Matador stuen var eftermiddagen tilrettelagt med forskellige underholdningsindslag. Akut-band optrådte med bla. Lasse og Mathilde, Bjarne Kongsgård, Peter Brusendorf, Britta Kristensen og viceborgmester Jørgen Lundsgård. Også Helle Lynge gav et par numre til fordel for sagen, og Carolinekoret markerede deres støtte med deres røst. Onsdag den 28.januar stævner korets skib Caroline S. ud fra Svendborg havn med kurs mod København hvor de mange underskriftskort skal afleveres personligt til folketingets sundhedsudvalg. Caroline S. lægger til på kajplads 139 ud for Havnegade 21-23 lige ved Knippels bro, og ikke som tidligere nævnt i Nyhavn.


Carolinekoret fik Matadorstuen til at synge med for fulde sejl.


Borgmester Lars Erik Hornemann (V) servicerede bag baren, her sammen med
koordinator for Akutgruppe Sydfyn Gert Rasmussen og folketingsmedlem for
Socialdemokraterne på Sydfyn Niels Chr. Nielsen



Helle Lynge bakkede igen op om Akutgruppe Sydfyns initiativ ved at underholde
med sin smukke sangstemme.



Rikke Fredeløkke, Gert Rasmussen og Niels Chr. Nielsen ved dagens aktion foran Restaurant Børsen.


mitsvendborg.dk følger Akutgruppe Sydfyns arbejde, og holder dig opdateret med den seneste udvikling i sagen.


Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 


Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php