En biograf, en lille park, tre teatre og en koncertsal

22. april 2016

Svendborg Teaters nabo er et Jobcenter. Bygningen kan blive BaggårdTeatrets nye base, og det åbner muligheder for et kulturelt tilbud til gavn for hele byen.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

De er med i visionen om et kunst- og kulturliv, hvor BaggårdTeatret flytter ind i Jobcenteret

 

AF PER VINCENT

 

-Svendborg Teater skal ikke være øvelokale for BaggårdTeatret.

-BaggårdTeatret i Jobcenteret kan sikkert være en god forretning.

-Det bliver et kulturelt epicenter på kanten af Den Grønne Tråd.

Der er nogen, der bliver lidt bange bare ved tanken.

Visionen er, at Scala, Krøyers Have, Svendborg Teater, Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg, B&U Teatret og altså BaggårdTeatret kan blive en så dynamisk sammensætning, at det vil generere helt nye og anderledes tilbud til kulturlivet. Et samarbejde og en ideudvikling på alle de områder, der giver mening.

 

En fin vision, men…
Teaterchefen på BaggårdTeatret hedder Jacob Bjerregaard Engmann, og han vil gerne gøre noget mere, noget der kommer kulturlivet og hele byen til gode.

- Byen kan få meget mere ud af os, vi er det lokale egnsteater, og Svendborg har behov for et stærkt egnsteater. Der er et enormt udviklingspotentiale i at arbejde sammen og ved at have sociale fællesskaber i kulturinstitutionerne, det styrker også den lokale identitet, siger Jacob Bjerregaard Engmann.

De fleste er sådan set enige, og alligevel med et vist forbehold.

Ideen med et kulturelt kraftcenter, hvor aktørerne er biografen, Krøyers Have, de tre teatre og kulturhuset, kan godt være lidt svær for Lars-Erik Hornemann. Udover at være borgmester er han også formand for Svendborg Teaters bestyrelse.

- Ja, det er selve visionen, jeg ikke rigtig kan forholde mig til, men vi er da gået konstruktivt ind i overvejelserne, og indtil videre er det jo kun en ide. Men jeg må alligevel sige, at perspektivet virker spændende, understreger Lars-Erik Hornemann.

 

Der kan være penge i det
For teaterchefen handler det også om at fremtidssikre.

- Udover det kreative samarbejde vil det også betyde noget for byen som sådan, at BaggårdTeatret kommer til at have adresse inde i byen, og Jobcenteret er oplagt for os. Det vil skabe mere omsætning, er jeg sikker på, allerede som det er nu, trækker vi penge til Sydfyn, lige omkring fem millioner kroner, og da vi har potentiale og lyst til at spille for endnu flere mennesker, vil det skabe endnu mere forretning for byens handlende. Synergieffekten er tydelig, mener Jacob Bjerregaard Engmann.

Direktøren på Hotel Svendborg, Tom Pelle Jensen, er tilbøjelig til at give ham ret.

- En ide som den her vil helt klart være med til at styrke byen, og det vil være rigtig godt for hotellet at være nabo til sådan en kulturel udfoldelse. Vores gæster kan færdes få hundrede meter og møde indgangen til Den Grønne Tråd og byen lige ved en anselig kulturinstitution. Forretningen i det er, at jeg kan sælge for eksempel en teater- og koncertweekend i Svendborg som en pakke, og så bliver det interessant. I øvrigt synes jeg, at det er rigtig hyggeligt at komme i BaggårdTeatret, men jeg vil da hellere have dem som nabo end et Jobcenter, smiler Tom Pelle Jensen.

 

Teateret er ikke et øvelokale
Både Svendborg Teater og Svendborg Teaterforening holder lidt på begejstringen. Lars-Erik Hornemann antyder, at man godt kan være lidt bange for, at nogen vil sætte sig på det.

- Svendborg Teater har gjort en kæmpeindsats, og det vil vi ikke bare afgive, men det er en misforståelse, at vi er deciderede modstandere af ideen. Vi skal bare lige bevare respekten for hinanden, siger Lars-Erik Hornemann.

Jens Christian Møller, teaterforeningens formand, synes, at man ikke umiddelbart skal vælte muren, og at Svendborg Teater ikke skal være øvelokale for BaggårdTeatret.

- Vi synes absolut, at det er spændende, og jeg kan godt se den positive synergi, det vil skabe, men jeg er betænkelig ved en egentlig fusion. Vi har hver vores målgruppe og profil, men selvfølgelig vil der være områder, hvor vi kan samarbejde, siger Jens Christian Møller.

Foreløbig er der nu afsat 400.000 kroner til en forundersøgelse, og under alle omstændigheder skal BaggårdTeatret flytte på et tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php