Jet Z skyder foråret ind med koncert på Arne B den 30.april
Jet Z
30.04. kl. 21:30 på Arne B
Swingende funky dansemusik er altid kendetegnet ved en aften i selskab med Jet Z, som snart har 10 år på bagen og bogstaveligt talt har spillet hofterne af led på et utal af glade party-mennesker. Lørdag den 30.april bliver ingen undtagelse, når de lokale funk-rockere går på scenen på Arne B i Vestergade og ruller partymaskinen ud.
Bandet er hverken unplugged, uden filter – som det hedder lokalt, eller på nogen måde skåret ind til benet. Det bliver tyk, tight funk ´n roll ekspederet direkte ud i forårsnatten.
Sætlisten består af numre fra kunstnere som Tower of power, Brother Strut, Ray Charles, Stevie Wonder, Hot Chocolate, David Bowie og Michael Jackson.
Jet Z er: Per Vincent på trommer. Ole Dorf på bas. Nis Kaare Hansen, keyboard. Jens Rossen, percussion og saxofon og Christian Dan Jensen på guitar og vokal.
Seneste kommentarer