Scenen er din

24. maj 2016

Jens Møller, Frederik Bak og Mads Skov Hansen er klar på scenen som både musikere og værter torsdag d. 26. maj kl. 20 i Giant Steps.
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps åbner musikalsk legestue     

 

Nu er der atter bud efter alle byens legesyge musikere, når Giant Steps åbner scenen på Arne B torsdag d. 26. maj kl. 20 til en vild og inderlig musikaften, hvor alt kan ske.

Der plejer at være trængsel omkring scenen på disse aftener, hvor enhver helt uforpligtende kan møde frem med sit instrument og gi’ den gas sammen med andre musikere. Der er også mulighed for at træde op med sit band og servere et par numre.

Ingen indviklede regler og snævre genre-grænser bestemmer her – alt er tilladt – bare man brænder for musikken og har lyst til at møde et forhåbentligt veloplagt publikum, lyder det fra Giant Steps.

En trio bestående Jens Møller, Frederik Bak og Mads Skov Hansen er værter, og de har allerede allieret sig med en stribe musikalske venner. Det drejer sig bl.a. om Emma Pilgaard: vokal, Nicolaj Dam: guitar, Lucas Loeb: bas samt Jesper Løvrup og Jeppe Bredahl: trommer.

Inden arrangementet starter afholder musikforeningen Giant Steps generalforsamling fra kl. 18 samme sted, hvor alle medlemmer er velkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php