Forretning gennem netværk

4. juni 2016

Fra venstre er det Troels Mortensen, direktør Svendborg Rabbits. Henrik Aarslev, butiksbestyrer hos Schiang Living og Ole Jørgensen, direktør Erik Jørgensen Møbelfabrik.
(Foto: mitsvendborg.dk) 

 

Hvad er sammenhængen mellem dansk møbeldesign og basketball? Umiddelbart kan det være svært at få øje på, men i virkeligheden er der en ganske særlig grund til at koble de to ting sammen

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det er midt i marts, det er midt på eftermiddagen, og det er midt i ugen, at bilerne triller ind på parkeringspladsen hos Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S på Industrivænget 1 i Tved. Her er flere servicebiler fra forskellige virksomheder, og der ankommer folk i både jakkesæt og arbejdstøj.
I døren står Henrik Aarslev, som er butiksbestyrer hos Schiang Living i Vestergade 5, og byder velkommen. Det er ham, som har inviteret.

 

Kendte møbelklassikere
Først er der rundvisning på Erik Jørgensens Møbelfabrik A/S, hvor direktør Ole Jørgensen fortæller om, hvordan hans far, Erik Jørgensen, i 1954 åbnede sit første værksted i byen og med sin passion for møbler lagde grundstenen for den kendte møbelfabrik, som i dag leverer møbler til lande i hele verden af såvel unge som etablerede designere. Af de mest kendte kan nævnes Poul M. Volthers Corona stol og Hans J. Wegners Oxchair, som begge produceres på møbelfabrikken i Tved, og begge klassikere forhandles hos Schiang Living.
Der er altså ikke overraskende en sammenhæng mellem møbelfabrikanten og møbelforhandleren. Men hvor kommer basketball så ind i billedet?

 

Basket og business
Der er lige omkring 40 deltagere til dagens arrangement. Her er folk fra pengeinstitutter, VVS-branchen, ejendomsmæglere, revisorer, restauratører, vinduespudsere og tømrermestre. Ens for dem alle er, at de er en del af Svendborg Rabbits sponsornetværk.
Troels Mortensen er direktør for Svendborg Rabbits, og det er ham, som sammen med Henrik Aarslev fra Schiang Living står bag dagens netværksarrangement.
– Vi har omkring 100 faste sponsorer i Svendborg Rabbits. Faktisk har vi også sponsorer, som egentlig ikke interesserer sig for basketball, men som ser forretningsmulighederne i at være en del af netværket. Vi håber så, at interessen for sporten kommer løbende, smiler Troels Mortensen.

 

Netværk, netværk, netværk
Netværksarrangementet handler primært om forretning. Der bliver netværket både under virksomhedsbesøget og til den efterfølgende æggekage på Restaurant Svendborgsund. 

– Det er jo det, som er meningen med det hele. Vi inviterer netværket til en dag, hvor overskriften hedder møbeldesign. Det skulle gerne give inspiration til det, vi tilbyder i Schiang Living, og det fremmer samtidig flere forretninger på én gang, siger Henrik Aarslev.

Dagens sidste punkt på programmet var et indlæg fra Uffe Strandby fra Ollerup Gymnastikhøjskole, der fortalte om planerne med etablering af en stor multiarena til 150 mio. kroner i Ollerup. 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php