Alt på en iPad til hushandlen

18. august 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Revolutionerende teknologi gør det let og hurtigt at kommunikere, giver bedre tid til kunden og sikrer flere og bedre handler

 

 

AF LARS RASMUSSEN

 

Når Martin Nøhr eller en af hans kolleger ved EDC Askær & Nøhr i Svendborg er ude at vise et hus frem til en mulig køber, har han ikke andet med end nøgler til huset og sin iPad. For et halvt år siden fik alle EDC-mæglere i landet et revolutionerende digitalt program, som er udviklet til at give bedre oplevelser både for sælger, køber og mægler.

- Ikke alene sparer det en masse tid og arbejde, men vi sparer også 10.000 pakker papir på årsbasis i EDC-kæden, fortæller Martin Nøhr.

 

Svar på stedet
Hvis du går på nettet og beder om en opstilling på et hus, som EDC Askær & Nøhr har til salg, går der automatisk en besked til sælgerne, og du får automatisk alle de relevante papirer på ejendommen tilsendt i din mailboks.

Bestiller du en fremvisning på et bestemt tidspunkt, får mægleren straks besked. Er det fx Martin Nøhr, ringer han op for en kort snak, inden han accepterer tidspunktet i sin kalender, og samtidig får både sælger og den mulige køber en mail og sms med de nødvendige informationer for fremvisningen.

- Når vi står i huset, har jeg adgang til alle dokumenter og fakta på huset, så jeg øjeblikkeligt kan maile det materiale, de beder om, fortæller Martin Nøhr.

- Jeg kan også se hele historikken for huset, og hvad de mulige købere ellers har været ude at se på, og hvis de ikke lige er interesseret i det hus, vi står i, kan jeg lynhurtigt vise dem en liste af andre huse i nærheden, som har næsten de samme kendetegn, fortæller han.

 

Bedre kundekontakt
Så snart Martin Nøhr har sagt farvel efter en eller flere fremvisninger, gør han alle nødvendige notater i programmet, inden han kører videre til næste opgave. Den form for datadisciplin er ren rutine for alle i firmaet. På den måde er de 6 kolleger opdateret med det samme, hvis de skal svare på spørgsmål fra en anden kunde.

- Førhen skulle vi mundtligt koordinere med hinanden, men den digitale løsning er hurtig, den sikrer, at vi ikke glemmer noget, og der sker færre misforståelser, konstaterer Martin Nøhr.

- Det nye EDC-program vinder tid til mere kundefokus, og det kan kun give bedre handler, fordi vi lytter til både sælgers og købers behov og har tid til at holde sælger orienteret løbende – også selv om der ikke er åbent hus eller fremvisninger, siger han.

 

Åbent hus med tilmelding
Åbent hus-arrangementer er med til at fremme en hushandel, og med det nye EDC-program kan en mægler med kort varsel booke et stort antal åbent hus med krav om tilmelding på forhånd. Hvis en mulig køber tilmelder sig, går der straks besked til mægler og sælger. Til gengæld bliver arrangementet automatisk aflyst, hvis ingen har tilmeldt sig senest dagen før.

- Det er let og giver flere vellykkede åbent hus-arrangementer, fortæller Martin.

I alle faser for hvert enkelt hus kan Martin og hans kolleger følge udviklingen. Både sælgere og købere oplever, at de kan komme i kontakt med EDC Askær & Nøhr døgnet rundt året rundt, og den digitale løsning har givet mæglerne frihed til at arbejde hvor som helst – i bilen, derhjemme, ude hos en kunde eller på kontoret.

 

Hurtig handling
Som EDC-mægler skal man kunne alle dele af processen, også selv om der er assistance at hente på kontoret.

- Sælger og køber skal ikke vente på en hverken 2 eller 3 dages intern papirgang, hvis begge parter en lørdag er klar til at skrive under, siger Martin Nøhr.

- Så skal vi hurtigt kunne køre på kontoret og printe de nødvendige papirer til underskrift, så parterne kan få afsluttet sagen, forklarer han.

 

Digitalt lederskab
EDC har investeret stort i at få et digitalt lederskab på markedet, og Martin Nøhr er ikke i tvivl om, at det kan sikre både flere og bedre handler.

- For os er det vigtigste, at de digitale værktøjer giver bedre oplevelser for både købere og sælgere, for vores mål er, at kunderne også på langt sigt er glade for handlen, siger han.

 

edc.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 


Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php