Her får du 100 procent ’mig-tid’

19. august 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Du kan virkelig blive forkælet fra top til tå, hvis du slår vejen forbi Torvet 3. Her er omdrejningspunktet en helhedsoplevelse, hvor du får kvalitet og personlig rådgivning, fra du træder ind ad døren, til du går ud igen. Huset hedder Torvet 3

 

Hårpleje, hudpleje og massage
Maria Johns er frisør og indehaver af frisørsalonen M&M Hairstyle i Korsgade. Det var hendes idé med et nyt hus i byen, hvor man kan komme og få flere forskellige kropsplejer.
– Vi har gennem årene haft et rigtig fint samarbejde med Sandra Bruun, som er en af vores nærmeste naboer i Korsgade. Sandra er kosmetolog og driver Sandra Bruun Skincare, hvor hun tilbyder en masse spændende produkter og behandlinger inden for kropspleje. Det var derfor nærliggende at spørge hende, om hun kunne tænke sig at flytte med os til Torvet 3 i det nye hus, siger Maria Johns, som længe havde været varm på lige netop de gode lokaler i den flotte gamle bygning midt på Torvet i Svendborg.
– Det er helt perfekt. Vores lejemål er i to plan. Når man træder ind i huset, bliver man mødt af en fantastisk trappeopgang til 1.-salen, og den er netop med til at binde de to etager sammen på bedste vis. M&M Hairstyle rykker ind i stueetagen, og Sandra Bruun Skincare får hele førstesalen, forklarer Maria Johns.
Huset får også en tredje partner. Det er massør og ansigtszoneterapeut Anne Mette Rønne fra RønneF, som har indrettet sig i et lokale på førstesalen og tilbyder dybdegående massager, graviditetsmassage og ansigtszoneterapi mod blandt andet stress eller allergi.

En halv dag i himlen
Torvet 3 er et spændende hus at komme ind i. Lokalerne er lyse og venlige, her er mange små, finurlige skæve hjørner og kroge. Du vil kunne finde loungeområder, grønne planter og en masse organiske materialer, så her kan man komme og koble helt af fra hverdagens stress og jag.

– Ja, man skal komme ind og få ’mig-tid’, siger Anne-Mette Rønne, og de andre smiler.

Alle tre piger driver deres egen forretning i huset Torvet 3, og der vil være en tydelig tråd ved konceptet Torvet 3, som handler om den totale oplevelse af forkælelse i lækre omgivelser.

– I huset bliver der forhandlet produkter, hvor der er tænkt over tingene. Det kan være økologi, rene effektive ingredienser og bæredygtighed. Aveda, O-Way, Karmameju og Caudalie er nogle af de produktmærker, som du kan finde hos os, siger Maria Johns.

Torvet 3 vil kunne tilbyde en halv dag i himlen, hvor man kommer hele vejen rundt i huset – både en tur på massagebriksen hos RønneF, efterfulgt af en ansigtsbehandling hos Sandra Bruun Skincare, for så at slutte i frisørstolen ved M&M Hairstyle. En luksus helhedsoplevelse i ét og samme hus.

 

Også for mænd
Hvis du nu tror, at Torvet 3 udelukkende er for kvinder, så tager du fejl. Stadig flere mænd går op i kvalitet og personlig rådgivning.

– Her bliver også en herreafdeling, hvor vi blandt andet tilbyder en gammeldags barbering med kost og kniv. Og selvfølgelig har både Sandra og Anne-Mette masser af behandlinger for mænd inden for deres fagområde, siger Maria Johns.

 

torvet3.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php