BørneBaggården begynder NU!

13. september 2016

(Foto: Ard Jungsma)

 

AF LENE STRUCK MADSEN, gæsteskribent BaggårdTeatret

 
Når efterårets mørke begynder at snige sig ind på os, og kulden trækker op, så er det tid til BørneBaggård! Et sted hvor teatermagi og børnefantasi smelter sammen, og store oplevelser opstår.
I en til tider fortravlet og kaotisk verden, hvor tid kan være en sparsom ressource, tror jeg, det er i kunstens eventyrlige åndehuller, at man, stor som lille, får det velfortjente pusterum, der knytter bånd på tværs af generationer og giver perspektiv på den hverdag og verden, vi lever i.
I år lægger vi ud med familieforestillingen H.C. Andersen Lever! Et digitalt teatereventyr, hvor Den Grimme Ælling og Klods Hans sender H.C. Andersen ud på et udfordrende og ukendt eventyr. Spritny teknologi forener det bedste fra animationens og teatrets verden og gør det muligt for figurerne at få hjælp fra publikum – og det får de brug for!

H.C. Andersen Lever! havde verdenspremiere på BaggårdTeatret i foråret, hvor den blev taget godt imod af både publikum og anmeldere.
Du kan opleve H.C. Andersen Lever! d. 25. september på BaggårdTeatret.
Forestillingen er co-produceret med det danske svar på Pixar: Rokoko Studios og er for børn i alderen 5 år og opefter og deres voksne.

Se hele programmet for BørneBaggård på BaggårdTeatrets hjemmeside, hvor du også kan købe billetter til forestillingerne.

Vi ses i teatret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php