I Vestergade brygges øl som i de go’e gamle dage

14. september 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Nogle gange skal man bare springe ud i det

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

’Kunstbryggeriet Far & Søn, det er far’, lyder det, når Bo Lind tager telefonen. Det er ham, der er far. Sønnen hedder Fabian Norup, og de to har brygget øl sammen siden 2007.
Det hele startede i Den Selvforsynende Landsby, som er et økologisk bofællesskab i Hundstrup. Her boede Bo Lind og sønnen Fabian – og her bryggede de øl. Rigtig øl. Ikke noget med moderne brygmetoder, næ, her blev brygget øl som i de gamle dage på gårdene.

Syv retter mad – syv forskellige øl
Vi er i Vestergade 24 i den gamle bygning, som tidligere husede kunstskolen. For ganske få år siden ville man nedrive den gamle bevaringsværdige ejendom for at give plads til en udvidelse af Svendborg Bycenter og Retten i Svendborg. Godt, man ikke gjorde det.
På førstesalen bor i dag en grafisk virksomhed, og helt oppe under kvisten laver Poul piber i verdensklasse. Over gården ligger der et kafferisteri, og inde på den anden side af væggen er et par gutter vist nok i gang med at etablere et lydstudie. Lige midt i det hele ligger der et bryggeri – et ganske lille et af slagsen.

I 2015 begyndte far og søn at lave smagsprøveaftener med mad og øl i huset. Der blev serveret syv retter mad med forskellige øl til hver ret. Folk var vilde med det.
Udviklingen tog fart, og nu har Bo Lind og sønnen Fabian, sammen med deres gode ven Helle Jørgensen, etableret Kunstbryggeriet Far & Søn, hvor man kan komme og spise lækre fynske småretter og drikke god øl til.
– Jeg sagde mit job op som produktionsingeniør og købte et lille bryganlæg. Så ringede jeg til Helle, som på det tidspunkt boede i København, og spurgte, om ikke hun ville være med til at starte en restaurant med et bryggeri op i Svendborg. Helle var straks med på ideen, fortæller Bo Lind. Sønnen Fabian skulle bruge et par måneder mere, men til oktober kapper han også trosserne til København og rykker til Svendborg for at være med full-time.

 

Det bliver ikke mere lokalt
Køkkenet bliver Fabians domæne, og råvarerne bliver så lokale, som det overhovedet er muligt.
– Vi laver alt selv fra bunden. Brødet er hjemmebagt, og melet kommer fra Valsemøllen på havnen. Der er ost fra Gundestrup Mejeri, sodavand fra Ørbæk og kød fra Nørre Søby. Og til kaffen har vi god chokolade fra Konnerup i Vester Aaby, smiler Bo Lind, som er brygmester i huset. Helle Jørgensen står for restauranten og det administrative, og så bliver det hende, som skal binde det hele sammen.
Udover at kunne nyde et godt måltid med husets eget øl så tilbyder trekløveret også smagninger for virksomheder og private med syv retter mad og syv forskellige øl til.

kunstbryggeriet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php