Vil du skabe noget nyt, så lad nu være med at kopiere alle andre

17. oktober 2016

 

AF ULRIK BOGELTOFT ÆRENLUND

 

For et par år siden startede der en ny butik i mit nabolag. På de papirafdækkede vinduer stod der med store bogstaver: “Her kommer noget, byen virkelig har manglet”. Spændende, tænkte jeg. Men skuffelsen var enorm, da det så viste sig at være en helt almindelig shawarmabar. Deres indretning lignede alle andres. Deres mad smagte som alle andres. Kvaliteten var i bund, og prisen var for høj. Og ganske som forventet lukkede de inden for 6 måneder.

 

Hvis man overvejer at starte en forretning – uanset hvilken branche – så lad være med at åbne det samme, som der er masser af i forvejen. Spring med på bølgen, når den starter, eller find på noget helt originalt. Ikke flere pizzeriaer, sushibarer og dametøjsforretninger. Med mindre du kan gøre det 100 gange bedre end de andre. Sæt barren langt højere, revolutioner branchen eller lav noget, der er radikalt anderledes end det, der allerede findes på markedet. 

 

Lad være med at lægge dig i kølvandet på en trend, der allerede er ved at flade ud. Vær original og nyskabende, følg fremtidens tendenser og skab noget unikt. 

 

En af de store trends i nærmeste fremtid er virksomheder, der skaber socialt fællesskab. I USA har man i mange år haft cafeer, der mest af alt lignede ens egen dagligstue. Dermed blev det et mødested for venner – det blev dér, hvor man mødtes, og der man køber sin kaffe, kage, mad osv. Trenden er, at hvis man skal have succes i fremtiden, skal man skabe mere end bare materiel værdi. Man skal skabe et sted med “value for money”, men det skal være menneskelig værdi og interaktion mellem kunder og virksomhed – dét giver pote på den økonomiske front i sidste ende. Og man skal ikke være bange for skøre ideer.

Vi vil have internet på fjernsynet og wellness på flaske. Vi kræver fedfattig fastfood og miljøvenlige luksusbiler. Det hele bliver mixet sammen – vi vil blæse og have mel i munden.

 

Derfor; hvis du vil starte ny forretning, er det essentielt at kende sin kundegruppes behov, før kunderne selv kender dem. Det bliver nøglen til overlevelse for fremtidens forretninger.

 

Markedet for vores indkøb ændres ekstremt i disse år, og gamle kæmper som Fona, Bang & Olufsen og Post Danmark står for fald, da de har glemt de 4 vigtigste overlevelsesråd:

1: Følg med tiden. 

2: Konstant nyudvikle produkter – man må aldrig sove på laurbærrene. 

3: Søg inspiration uden for din egen andedam 

4: Få indsigt i fremtidens trends.

 

Jeg skriver for mitsvendborg.dk for at hjælpe udviklingen i Svendbog. Og jeg er ikke bange for at lægge vægt bag mine ord. Er du virksomhedsejer, går du med en iværksætter i maven, eller har du bare brug for et kreativt indspark, så sig til. Send mig en mail, det skader jo aldrig med et sæt friske øjne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php