www.radiodiablo.dk
Hør: Radiospot
Så er vi igang med at finde kandidater til band-konkurrencen: Diablo-lytternes Favorit på Høje Bøge Open Air 2009.
I lighed med tidligere år kan alle sydfynske bands tilmelde sig konkurrencen.
Skriv lidt om jer selv, jeres musik/repertoiere og hvorfor lige netop I er de rette til at åbne Høje Bøge Open Air.
Send også et link til jeres eventuelle materiale på nettet (egen hjemmeside, YouTube, MySpace eller lignende), så lytterne der kan finde mere info om jer og eventuelt lytte til jeres musik, inden de stemmer i konkurrencen.
Send materialet til: mail@radiodiablo.dk
Deadline for indsendelse af materiale er 28/2 kl. 23.59.I Marts præsenteres de tilmeldte bands i radiospots og på hjemmesiden www.radiodiablo.dk hvor lytterne kan stemme på netop deres favorit.
Tidligere år har bands som Live Wire, Aevis og Rocket In My Pocket vundet i konkurrencen.For en god ordens skyld skal nævnes, at jobbet betragtes som en promotion-koncert (uden honorar) – og skal spilles lørdag d. 9. maj som start på Høje Bøge Open Air.
For mere information er du velkommen til at kontakte Radio Diablo.
Mistura:
Vi har spillet sammen i 3 år og mødes på Ollerup Efterskole siden har vi kæmpet os op i rang på de fynske spillesteder. Nu er vi dels Universitetsstuderende, Gymnasieelever og MGK Studerende. Vi er alle bosiddende på Fyn og spreder os aldersmæssigt fra 18-21 år.
______________________________________________________________
Energisk og nyskabende fusionsorkester. MISTURA betyder ”blanding”, og musikken er netop en fusion af forskellige musikgenre som Funk, Samba, Reggae, Jazz og Rock. Det er europæisk musik med stærke brasilianske rytmer og toner.
Bandet blev dannet i år 2006 og med de både engelske, portugisiske og danske tekster har MISTURA nået til scener som Tobaksgaarden, Lille Vega og et utal af festivaler. Ved det fynske pladeselskab Tuia Records indspillede MISTURA i marts 2009 den første demo-cd.
Venlig hilsen Mistura