By og Land- Sydfyn har et vågent øje med udviklingen af havnen

15. oktober 2016

Eksempel på hvordan et nyt byggeri på Baagøe & Riber grunden i Kullinggade 29 kunne se ud
(Illustration: C&W Arkitekter) 

 

Læserindlæg af RUDI RUSFORT KRAGH på vegne af bestyrelsen i By og Land- Sydfyn

 
Foreningen By og Land- Sydfyn observerer i forbindelse med de seneste udviklingsprocesser i områderne omkring Svendborg Havn, at der er en markant skepsis og bekymring blandt borgerne om udviklingen i Svendborgs identitet og særkende. En bekymring man bør tage yderst alvorligt.
Med udgangspunkt i en mulig kommende lokalplan for et nyt boligområde på den gamle trælastgrund, Baagøe & Riber i Kullinggade 29, vil By og Land- Sydfyn her komme med fire væsentlige nedslagspunkter, som man bør være særlig opmærksom på.

Download Projektbeskrivelse fremvist ved borgermøde 28.09.2016

De fire nedslagspunkter er:

 

1)   Bevaringsværdige Bygninger

 

2)   Masterplan for købstaden Svendborg

 

3)   Kulturmiljøer

 

4)   Aktivt Medborgerskab

 

 

 

1)

 

Bevaringsværdige Bygninger.

 

Borgerne i Svendborg Kommune kan få det indtryk, at en bevaringsværdig bygning er en klods om benet, set fra kommunens side.  Bevaringsværdige bygninger skaber udfordringer for deres ejere, hvis de ikke har forståelse for bygningernes særlige værdier – og for kommunen, som ser bevaringsaspektet som et forsinkende led i sagsbehandlingen. Det kræver tid og ressourcer at tage dialogen med ejerne og fortælle, at projekter bør rettes til, så de bevaringsværdige bygninger for lov at bestå. By og Land- Sydfyn sætter stor pris på, at dialogen i nogle tidligere tilfælde er taget, og det er lykkedes at bevare bygninger, som ejerne i første omgang har ønsket nedrevet.

 

I nogle tilfælde giver det mening at se en bygning som et enkeltstående element uden sammenhæng med omgivelserne. Men når der er tale om bevaringsværdige bygninger i de øvre kategorier, er de blandt andet bedømt i forhold til deres omgivelser. Hvis omgivelserne og bygningen ikke har forandret sig, er de bevaringsværdige elementer stadig aktuelle. Og i de tilfælde giver det ikke mening at se bygningen som et isoleret element, der kan nedrives og eventuelt erstattes med en anden bygning. Så river man en del af nærmiljøets karakteristika ned – og det påvirker omgivelserne: ”Hele tandrækken skæmmes af den sorte tand”.

 

Hvis en ejer ønsker nedrivning af en bevaringsværdig bygning, og kommunen modsætter sig det, må nedrivningen ikke gennemføres inden for det første år. Kommunen kan bruge det år til at lave en bevarende lokalplan for ejendommen. Men accepterer kommunen ejers ønske, forsinkes nedrivningsprocessen ikke. Samtidig bliver kommunens administration ikke belastet med en ny opgave, og der kan her ligge et motiv bag en kommunal tilbøjelighed til at give nedrivningstilladelser. Det fremstår som en win-win-situation for kommunen, men er samtidig en meget uheldig loss-situation for den historiske bygningsmasse.

 

På Jessens Mole 7-9 sikrede man de bevaringsværdige bygninger i det nye byggeri. Det bør man gentage her – og på den måde både vise respekt for de beslutninger, man allerede har taget, og overfor lokalområdets øvrige bygningsmasse. Lokalplanen må udformes, så det autentiske bygningsmiljø bevares til glæde for omgivelserne og til højnelse af områdets attraktivitet for de nye indbyggere i boligerne.

 

 

 

2)

 

Masterplan

 

Baagøe & Riber grunden med omgivelser ligger uden for ”Udviklingsplan Svendborg Havn”, men har en tydelig forankring blandt borgerne i deres forståelse og syn på havnen som et samlet område. Der er bl.a. tale om pakhuse, som har været en del af det gamle havnemiljø.

 

For hele den bynære kyst savnes en helhedsplan, der giver retningslinjer for sammenhængen mellem områderne ved Svendborg Sund og købstaden Svendborg.

 

Midtbyen, projektet Liv-I-Min-By, Udviklingsplanen for Svendborg Havn og området fra Christiansminde til Rantzausminde skal bindes sammen i en samlet plan. Det kan være en del af målsætningen i Kommuneplan 2017-2029.

 

Så længe den overordnede masterplan mangler, bliver alle projekter der fremkommer ”lige gode”. De forskellige projekter kan ikke kvalitetsmåles i forhold til, om de følger den retning, planen har afstukket. Afgørende bliver i stedet, at der er investorer, der har kapital til at sætte noget i gang. Det giver en planløs tilfældighed, der skaber utryghed blandt borgerne.

 

 

 

3)

 

Kulturmiljøer

 

Kommuneplanen indeholder 32 kulturmiljøer, som er udpeget efter en meget omfattende proces. Det har krævet betydelige ressourcer, at identificere og dokumentere og at få planen beskrevet. Det arbejde er udført, fordi kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer.

 

Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Strategisk kan kulturmiljøer anvendes til at styrke Svendborg Kommune. Kommunen er desuden forpligtet til at udpege Kulturmiljøer. Kommunen står midt i en proces med at få igangsat udarbejdelsen af bevarende lokalplaner for de særlig følsomme områder, som kulturmiljøerne er, før borgerne i disse områder får ændret for meget på eksisterende forhold.

 

Et af de 32 udpegede områder er Baagøe & Riber grunden. Nedrives en betydelig del af bygningsmassen i et kulturmiljø, og opføres der et andet byggeri, vil det ikke længere give mening, at opretholde områdets karakteristika som Kulturmiljø. Gennemføres et projekt med en så radikal forandring, at forbindelsen til den dokumenterede beskrivelse af det oprindelige kulturmiljø fortabes, taber Svendborg i realiteten noget af sin identitet. Det rummer et markant velfærdstab for byens borgere, og vil have negative konsekvenser for betydelige dele af byens erhvervsliv. Det giver ingen mening at lave en bevarende lokalplan for et område, der ikke mere indeholder de kulturhistoriske elementer, som var de bærende værdier i området, og gjorde det til et bevaringsværdigt kulturmiljø.

 

Politikerne må tage et valg: Ønsker de at fastholde kulturmiljøet og stå imod ønsker om nedrivning, eller ser de blot kulturmiljøer som et begreb, der kan italesættes i uforpligtende sammenhænge.

 

Politikernes troværdighed lider skibbrud, hvis man gennemfører et projekt på denne matrikel, der betyder så meget for Svendborgs identitet, som en by med en stolt maritim fortid, og en nutidig havneudvikling, der ikke nedbryder trådene til fortiden, men forener udvikling og bosætning med nænsomhed over for det bestående og kulturbærende.

 

 

 

4)

 

Aktivt Medborgerskab

 

Kommunen skal roses for at tage borgerne med som medspillere med ideer og synspunker. Det er den rigtige vej at gå, men formen kan forbedres. Modsætninger og frustrationer skyldes bl.a. at politikere, forvaltning og borgerne har forskellige forudsætninger og forståelser.

 

Borgermødet den 28.9.2016 viste således, at det faktuelle vidensgrundlag og indsigten i det aktuelle projekt er på forskellige niveauer, når borgermøde og offentlighedsfase igangsættes. Det skaber konflikter, frustrationer, spændinger og mulige misforståelser, som tærer på ressourcerne – og det sender uheldige signaler til de eksterne samarbejdspartnere, som kommunen gerne vil samarbejde med. Det forhindrer i værste fald byens udvikling.

 

Der synes at tegne sig to fronter: Dem der ikke bor lokalt i forhold til projekterne og samtidig bekymrer sig om Sydfyns udvikling og taler projekterne ”op”. Og dem der bor i projekternes nærmiljø og bekymrer sig om de konkrete projekters betydning for lokalområdet – og taler projekterne ”ned”.

 

Fremadrettet kan kommunen

 

* være mere opsøgende i forhold til de parter, der direkte berøres i form af brev til de berørte borgere og ikke kun via de sociale medier, dagspressen etc. Man kan ikke forvente, at alle orienterer sig gennem de samme medier. Det moderne mediesamfund er fragmenteret, og vi lever i mange små bobler. Det skal og bør man som kommune tage hensyn til.

 

* inddrage interesseorganisationer og meningsdannere i den lokale offentlige debat tidligt i forløbet, således at de inddrages i planprocessen og bliver en del af programmet. Giv disse aktører annonceret taletid til møderne. Det vil gøre kommunen mere proaktiv i overensstemmelse med politikken ”Aktivt Medborgerskab”.

 

* på borgermøder gennemføre det, som man har annonceret er mødets formål, nemlig at lytte. Kommunen/forvaltningen skal som ordstyrer være ydmyg og lytte aktivt og empatisk til bekymringerne og ikke argumentere imod dem (som det var tilfældet på borgermødet den 28.9.2016). Det skaber afstand og afmagt hos de fremmødte borgere, når deres bekymringer bliver afvist. Kommunen kan senere påpege i hvilket omfang, der er taget hensyn til bekymringerne, og redegøre for årsager til, at ikke alle bekymringer og indvendinger er imødekommet.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php