Kvinderne går forrest i Korsgade

7. november 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Svendborgs hyggeligste handelsgade er under udvikling

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Svendborg er kåret som Danmarks hyggeligste handelsby. Og det kan man godt forstå, hvis man eksempelvis besøger Korsgade. Her er stedet, hvor specialforretningerne og det unikke butiksmiljø er i midtbyen. Og så er det her, at kvinderne går forrest. Langt de fleste forretninger i Korsgade er nemlig med kvinder bag roret.
Jeanne Mønsted Blet Pedersen og Tina Gjersen-Sav er to af disse driftige kvinder, som gør noget specielt for Korsgade og midtbyens handelsliv.

 

Mere plads giver flere muligheder
Swop hedder den. Specialforretningen, der primært henvender sig til kvinder, som for 159 kr. om måneden kan bytte kvalitetstøj og forny garderoben, leje en hylde i butikken for en 50’er og sælge nips fra den, eller sætte sit fine og dyre tøj i kommission.
Swop ligger i Korsgade 3 og er lige flyttet ind på 150 m2 fra den anden side af gaden, hvor Jeanne Mønsted Blet Pedersen har haft til huse i tre år.
I Jeannes tidligere lokale på den anden side af gaden er Tina Gjersen-Sav rykket ind med sin guldsmedeforretning, som tidligere lå i Skattergade 5 på blot 10 m2. Nu har hun fået en helt ny og spændende forretning i Korsgade, hvor der er plads til både guldsmedeværksted og udstilling af de unikke og personlige smykker, hun laver i dialog med kunden.
– Jeg har nu fået den nødvendige plads til at kunne holde flere kundeaftener, som den vi netop har holdt om Tahiti-perlen, og som jeg bruger i flere af mine smykker, fortæller Tina Gjersen-Sav, mens Jeanne Mønsted Blet Pedersen nikker overbevisende enig.
– Hos mig har jeg nu plads til at indrette et hyggehjørne ved vinduet ud mod Korsgade, hvor man kan komme og få kaffe og kage, mens man swopper, smiler hun.

Bilerne ud af Korsgade
Faktisk kunne de to kvinder fra Korsgade have deres forretning liggende hvor som helst i midtbyen. Men det ønsker de ikke. Korsgade er et bevidst valg.

– Her er en helt speciel atmosfære, hvor man føler sig hjemme. Og så er der noget særligt i at være en del af et område i byen, som ikke kun er til strøgkunder, men hvor folk kommer bevidst for at handle i specialforretninger, siger Tina Gjersen-Sav.
– Vi kunne lave en helt fantastisk gade i samarbejde med de andre butikker, hvis ikke her var alle de biler. Det er helt unødvendigt, at der skal køre biler i Korsgade – ud med dem, så vi kan udvikle et endnu mere attraktivt butiksmiljø i vores skønne gade, siger Jeanne Mønsted Blet Pedersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php