Svendborg Graphic – fortællingen begynder

7. december 2016

 

I det nye år får byen en helt ny festival, som inviterer alle indenfor i en verden af billeder.  Svendborg Graphic fejrer den visuelle fortælling i tegneserier, spil og animation

Der er masser af oplevelser i den visuelle gavesæk, lover Svendborg Bibliotek, som arrangerer festivalen i samarbejde med lokale partnere. Fra d. 30. januar til 5. februar 2017 kan du deltage i workshops, tegne-battles og spilturneringer, prøve retrogaming, opleve Troldspejlet Live, se film og meget, meget mere på og omkring Svendborg Bibliotek.


Publikum skal selv være aktive
– I vores udvikling af festivalen har vi lagt stor vægt på at skabe indslag og arrangementer, hvor publikum bliver udfordret på nye måder, fortæller Maja Lisa Hansen fra Svendborg Bibliotek. Hun forklarer, at du på Svendborg Graphic f.eks. ikke vil kunne se traditionelle foredrag. Derimod kan du bl.a. opleve et foredrag blive skabt i tegninger for øjnene af dig, når tegner og forfatter Maren Uthaug kigger forbi.  
– Gæsterne får også mulighed for selv at arbejde med de forskellige genrer i selskab med tegnere, animatorer og spiludviklere, forklarer festivalleder Asbjørn Rune Bourgeat, der selv glæder sig meget til at opleve tegnerne Halfdan Pisket og Peter Madsen og til at prøve kræfter med 3D-tegning og VR-fænomenet Tilt Brush.

 

En festival for alle
Folkene bag Svendborg Graphic forklarer, at tegneserier, animationsfilm og spilverdenen i de seneste år for alvor har fået tag, ikke bare i nørderne, men i os alle sammen.
- Derfor er det også en festival for alle, ikke kun en smal målgruppe, siger Maja Lisa Hansen. Hendes kollega Asbjørn Rune Bourgeat understreger, at der på festivalen venter store oplevelser.
- Danmark har rigtig meget at byde på inden for comics, spil og animation, og vi er meget stolte af de navne og aktiviteter, vi kan tilbyde publikum, slutter han.

Billetter og festivalpas til Svendborg Graphic kan købes på svendborgbibliotek.dk og på svendborg-graphic.dk 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php