Liv i min By året rundt

10. december 2016


Gadeløb for Ørkildskolens 4.- 6.kl. i byens gader – en del af Liv i min Bys aktiviteter i bevægelsesgruppen

 

2016 var premiereår for aktiviteterne i Liv i min By. Med borgerbutik, bylivspulje, aktiviteter og anlægsarbejder er fornyelsen godt i gang

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Der er striber og murværk på vej, børn i gaderne, en bylivspulje, der kaster aktiviteter og projekter af sig, og en borgerbutik i Munkestræde. Områdefornyelsen har i 2016 vist, at der er mange engagerede borgere med gode idéer, der kan give liv i midtbyen via Bylivspuljen:

Svendborg Orienteringsklub udviklede f.eks. i foråret byløb og en app, der passede til. Koret Vor Frues Kantori stod for en walk along-koncert, hvor man seks steder i byen kunne høre ’spontan’ korsang. Vejstrup Valgmenighed stod for maratonsang i Ribers Gård, og Svendborg Sound Festival og foreningen Riber Gård fik penge til aktiviteter i forbindelse med festival i august og renovering/installation i porten til Ribers Gård.

Arbejdsgrupperne Kunst og Grønt & Blåt er også i gang med projekter:

  • Grønt & Blåts mikropark har været en succes på havnen og på Torvet. På kunstområdet er der også fremskridt.
  • En kunstsalon hos SAK Kunstbygning d. 22. september gav gode borgerinput til partneren SOMEWHERE, der skal udarbejde strategi og program for kunst sammen med Liv i min Bys kuratorgruppe.

De to øvrige grupper, Bevægelse og Kultur, er en del af projektledelsen og har også aktiviteter:

  • Bevægelsesgruppen organiserede gadeløb for børn i november, der viste, hvor børn bruger byen bedst.
  • Kulturgruppen har søgt og fået penge til et skilteprojekt fra SEAF (Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond).

 

Anlægsprojekter
På anlægssiden blev der i sommerferien udarbejdet og fremlagt skitser for hhv. Krøyers Stræde og Munkestræde af NOA Architects. Begge dele kan ses i Munkestræde. I august åbnede her en borgerbutik, der i de kommende år bliver samlingssted, udstillingsrum, mødested og projektkontor. Til foråret venter de nævnte projekter i stræderne.

Også ved Mølledammen er der nyt på vej: Arbejdsgruppen Grønt & Blåt er i fuld gang med at gøre Mølledammen til en bedre oplevelse for børn og voksne, ligesom der er planer om en grøn væg ved cykelskurene ved stationen.

Fremskridt, projekter og ansøgningsmuligheder til puljer kan man læse på liviminby.svendborg.dk. Man kan desuden følge Liv i min By på Instagram @liviminby.

 

Bygningsfornyelse
I løbet af januar næste år kan man hver torsdag som bygningsejer i området komme ned i butikken, Munkestræde 8a og høre mere om de muligheder, der er for at søge støtte fra bygningsfornyelsespuljen. Her sidder projektledelsen klar til kl. 18, hvor man kan kigge forbi.
Se mere om de umiddelbare krav på
liviminby.svendborg.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer



BESØG OS I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php