GF flyttet tættere på kunderne

15. december 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Nærhed, overskudsdeling og specialprodukter er hovedårsagerne til loyalitet og vækst i det kundeejede forsikringsselskab, som netop er flyttet til Møllergade i Svendborg

 

AF LARS RASMUSSEN

 

GF Fyn har købt kontor i Møllergade 92 og har nu indgang ved Føtex. Her kan både bilister og buspassagerer køre næsten lige til døren.

– Vi er rigtig glade for at være kommet tættere på kunderne, og alle er velkomne til at kigge ind, siger Jørgen Bremholm, partner- og markedschef i GF Fyn.

 

Nærhedsprincip
En af grundværdierne i GF er nærhed. Derfor har GF Fyn kontorer i Odense, Svendborg, Faaborg og Middelfart.

– Vi oplever, at mange vælger GF, fordi de kan få en personlig snak med en rådgiver, for det sikrer den løsning og de svar, de har brug for, siger Jørgen.

Over 15.500 bilister er forsikret i GF Fyn, og til sammen forvalter GF Fyn 175 millioner kroner.

På kontoret i Møllergade er der 4 kunderådgivere, som sammen med assurandørerne betjener områdets mange medlemmer.

 

Årlig overskudsdeling
GF Forsikring er opbygget af lokale, kundeejede klubber. Der står ingen aktionærer bag selskabet, så hvert år får medlemmerne del i det overskud, der plejer at være. Ikke alene på bilforsikringen, men også på de øvrige privatforsikringer.

– Vi er underlagt de samme krav til kvalitet og økonomisk fundament som alle forsikringsselskaber, men fordi vi er kundeejet, kan vi sælge forsikring til kostpris, forklarer Jørgen.

Hidtil har GF kun solgt privatforsikringer, men i jubilæumsåret 2017 lancerer GF Forsikring også erhvervsforsikringer til små og mellemstore virksomheder.

 

Superelitebørn
For knap 50 år siden slog GF sig op på bilforsikringer, og det er derfor naturligt, at GF har lanceret et specialprodukt til de unge, som bruger forældrenes bil. Superelitebørn bliver de kaldt, når de bliver skrevet på forældrenes bilforsikring og på den måde optjener anciennitet, inden de selv bliver bilejere.

– Vi vil gerne give lidt ekstra service til bilejerne, og derfor har vi også lånebil og trailer, som kan være med til at lette hverdagen eksempelvis i tilfælde af en skade eller ved flytning, forklarer Jørgen.

 

Bredt samarbejde
GF Forsikrings fokus på det lokale kommer mange mindre klubber til gode. GF satser ikke kun på samarbejde med landsdækkende organisationer som Jyske Bank, BRF, Ældre Sagen og Diabetesforeningen men også på lokale foreninger, som får ekstra støtte, hvis de kan henvise kunder til GF.

– Det brede samarbejde gør, at vi løbende tjekker forsikringer for nye kunder, og ofte er der penge at spare, fortæller Jørgen.

Støt og roligt kommer nye til og samtidig er GFs kunder de mest loyale.  GF Forsikring får en topplacering på kundeloyalitet i en uvildig måling foretaget i år blandt 4600 privatforsikringskunder fra en række forskellige selskaber.

– Mange medlemmer søger til GF fordi familie, venner eller gode kolleger har anbefalet os, og netværket af gode ”ambassadører” forpligter naturligvis, siger Jørgen, der sammen med sine kolleger glæder sig til at vise de nye lokaler frem til såvel nye som ”gamle” GF FYN medlemmer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php