Ny mand i front for Svendborg Erhvervsråd

16. december 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Per Nykjær Jensen sætter sig i formandsstolen og afløser Steen Brogaard Larsen efter 10 år som formand for Svendborg Erhvervsråd

 

Med det nye år får Svendborg Erhvervsråd også en ny formand. Afløseren for Steen Brogaard Larsen, som har været formand i de seneste 10 år bliver Per Nykjær Jensen, et velkendt ansigt i det svendborgensiske erhvervsliv.

Steen Brogaard Larsen direktør for GEA Scan Vibro aftræder, fordi han som erhvervsmand har fået endnu mere travlt – og det er derfor kun en positiv udvikling, der sender Per Nykjær Jensen i formandsstolen.

Steen Brogaard Larsen er glad for at kunne sende stafetten videre til Per Nykjær Jensen;

– Jeg er glad for at Per har sagt ja til, at tage opgaven som formand for Erhvervsrådet.

Svendborg står foran en meget spændende udvikling.  Havne- og byudviklingen, Landsstævnet 2021, fastholdelse og udvikling af vores erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner er blot nogle af de områder, der kommer til at sætte dagsordenen de kommende år. Opgaver som jeg fortsat vil bidrage til at løse, dog nu som menigt medlem af Erhvervsrådet, siger Steen Brogaard Larsen.

  

Samarbejde, samarbejde, samarbejde
Per Nykjær Jensen, direktør og ejer af European Marine Technology, er glad for at overtage et velfungerende erhvervsråd og ser store muligheder i at udbygge samarbejdet, på tværs af kommune, erhvervsliv og organisationer.

– Som mange sikkert allerede ved, så har Svendborgs fremtid – specielt hvad angår erhvervsudvikling, jobskabelse og bosætning – en meget stor plads i mit hjerte, siger Per Nykjær Jensen, og fortsætter; – Derfor er jeg meget glad for Steen’s og Erhvervsrådets valg og opbakning til formandsposten. Jeg ser frem til et godt og frugtbart samarbejde, med erhvervslivet, Svendborg Kommune, uddannelsesinstitutionerne – og de mange andre organisationer, råd, grupper og foreninger, som også arbejder for Svendborgs fremtid.

Jo mere vi kan gøre sammen, jo bedre og effektivt bliver det, lyder det fra Per Nykjær Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php