Kulturmiljøet Baagøe og Riber skal bevares!

7. februar 2017

Kulturmiljøet ved Baagøe & Riber-grunden kan snart være en saga blot.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, formand By og Land- Sydfyn

 

Ejendomsvurderingerne stiger, handelslivet øger omsætningen og oplevelsesøkonomien har bedre vækstbetingelser i byer med beskyttede kulturmiljøer.

Man er bevidst om, at kulturmiljøer har en stor værdi for byens særkende. De historiske fortællinger tiltrækker mennesker. Det er derfor ikke uden grund at Svendborg Kommune vælger at brande kommunen i sine markedsføringskampagner med ’Flyt til Svendborg – her finder du det gode liv’, og ’Svendborg løfter Svendborg’, som i øjeblikket ruller i bla. Odense.

For Svendborg har en fortsat udfordring med at få endnu mere gang i beskæftigelsen, øge bosætning yderligere, forbedre skattegrundlaget, og få flere turister, så den sydfynske levestil kan fastholdes og udvikles. Samtidig har kommunen udpeget 32 kulturmiljøer, uden der fra kommunal side er gjort noget for disse kulturmiljøer efterfølgende.

Kommunen skal fokusere på at få disse kulturmiljøer udviklet som del af løsningen på ovennævnte problemer.

Hovedparten af kulturmiljøerne indeholder bevaringsværdige bygninger – og det er i rapporten Vores fælles skatkammer dokumenteret, at bevaringsværdige bygninger både hæver områders ejendomspriser, tiltrækker ressourcestærke tilflyttere og turister. Alt sammen medvirkende til at skabe arbejdspladser og indtægter til både det private erhvervsliv og den kommunale fælleskasse.

Der skal hurtigst muligt laves bevarende lokalplaner i de udpegede områder, som skal sikre, at de områder udvikler sig på en særlig hensigtsmæssig måde, både for husejerne og fællesskabet. Det er dokumenteret at Bevarende lokalplaner hæver handelspriserne på ejendomme i de udvalgte områder i forhold til områder uden bevarende lokalplaner. Troense er et udpeget kulturmiljø. Samtidig fik Troense en bevarende lokalplan allerede i 2006 – og 10 år efter er handelspriserne steget mere i Troende end andre steder på Tåsinge. Hvorfor det? – Fordi ressourcestærke borgere (læs skattebetalere) søger områder med historie og sjæl. Og det er der i kulturmiljøerne. 

Der er endvidere dokumenteret, at bevarende lokalplaner bidrager til at naboejendommene uden for disse områder får en afsmittende værdistigning. Nabomiljøer til Baagøe og Riber i Kullinggade, til Strandvejskvarteret, til Niels Hansens Vej-kvarteret og andre områder vil alle få gavn af, at de udpegede områder sikres.

Det er også dokumenteret viden, at turister især søger til områder med historiske miljøer, og handelslivet i disse områder har større handel end andre sammenlignelige steder uden historiske miljøer.

Svendborg Kommune har potentialerne. Forarbejdet er gjort. Politikerne har udpeget kulturmiljøerne. Nu savnes der en helhedsplan for, hvordan de udpegede Kulturmiljøer i Svendborg Kommune håndteres. Andre kommuner står i tilsvarende situation.

Svendborg Kommune bestemmer selv, om man vil handle proaktivt i denne situation, eller afvente at andre kommuner kommer først ud af startblokken og får udviklet deres kulturmiljøer før Svendborg og dermed tiltrækker de turister og bosættere, som ellers kunne have valgt Svendborg som deres destination. 

 

4 svar til Kulturmiljøet Baagøe og Riber skal bevares!

  1. ole heilmann
    7. februar 2017 at 15:20

    Baagø og Ribers plads.
    Svendborg som kulturhavn

  2. ole heilmann
    7. februar 2017 at 15:38

    Baagø og Ribers plads, en del af Svendborg kulturhavn.

    Endnu kan man opleve et pust af historien, og glædes over et af havnens/byens markante kulturmiljøer.
    Men måske er det også her ved at være slut, ligesom det har været tilfældet for mange af vore gamle havnemiljøer rundt om i landet.
    Selvfølgelig vil mennesker gerne bo lige midt i miljøet, og der er sikkert rigtig mange velbeslåede borgere der hellere end gerne flytter til Svendborg for at få et dagligt kig ud over havnens herligheder.
    Det er nu der skal udarbejdes en bevarende lokalplan for området!

  3. jens engqvist
    8. februar 2017 at 12:46

    Jeg har læst de fleste indlæg i FAA, samt det meste der er skrevet på Facebook, og undres. Skiver dette, ikke for at forsvare en part i sagen, blot for at få lidt balance. Billedet øverst i Rudi Rusfort Kragh’s indlæg viser det vi alle kender som en del af “vores” havn, de to gule pakhuse og en havn, inkluderet “Mudderhullet” lige foran. Det er de samme huse man i udkastet til ny lokalplan fra investors (ES) side vil forsøge at bevare. På billedet bagest i gården, ud mod Kullinggade ligger der en bygning, det såkaldte Italienske hus, som man foreslå at nedrive sammen med målerhuset, der bl.a. indeholder en udstillingsbygning mod Kullinggade. De to sidstnævnte er ikke fredet, så kan jo egentlig nedrives, hvis der gives tilladelse. Min pointe er at det vi genkender som værende havnemiljø, de to pakhuse, i udkastet fra ES søges bevaret, dog renoveres de som andre tidligere har renoveret det gule pakhus ved Ærøfærgen. Så udseendet, eller rettere synsindtrykket fra vandsiden på “kulturhavnen” lider ikke helt den overlast som mange giver indtryk af. I øvrigt er området ikke offentlig tilgængeligt i dag, og har ikke været det tidligere. Dette vil ES også ændre på med sti/bro ved vandet, så man kan passere langs vandet. Her vil det nok give lidt udfordring, når grundejerne der dels har grunde ned til “Mudderhullet” dels har kontorbygning ned til Svendborgsund, skal have lavet passage over deres grunde. Men det er en anden historie.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php