Kulturhistorisk rundvisning på Baagøe & Riber-grunden

21. februar 2017

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Alle er velkommen til guidet rundvisning på Baagøe & Riber-grunden på fredag

 

Byrådet bliver onsdag, knap en uge før byrådsmødet, hvor sagen er på dagsordenen, vist rundt på Baagøe & Riber-grunden af ES Ejendomme, som er det selskab der med Erik Skærbæk i spidsen har købt den gamle trælastgrund i Kullinggade. Rundvisningen er ikke åben for offentligheden, og der er heller ikke andre aktører med baggrundsviden om området på gæstelisten.

Det har fået Enhedslisten, SF og Alternativet i Svendborg til at invitere offentligheden til en åben rundvisning på fredag den 24.02. kl.15.45, så alle kan komme og se og høre om grunden, bygningerne og hele kulturmiljøet i området.
– Vi ønsker at vise det hele billede og sikre fortællingen om miljøet, og derfor har vi indbudt to fagpersoner til rundvisningen, henholdsvis museumschef Esben Hedegaard og formand for By og Land- Sydfyn, Rudi Rusfort Kragh, til at fortælle om grundens og bygningernes historie, siger Jens Erik Laulund Skotte, byrådsmedlem for Enhedslisten.
– Det skal netop ikke være os som politikere, der fører ordet, men i stedet nogen med et fagligt perspektiv på byen og kulturmiljøet, tilføjer Jens Erik Laulund Skotte, som også har inviteret ES Ejendommes direktør Sten Klarskov til fredagens rundvisning, men som ikke har mulighed for at deltage.

 

Alle er velkommen
Trælastgrunden i Kullinggade huser i dag Lundeborg Træ som siden 2012 har drevet virksomhed fra den historiske gamle tømmerplads lige ned til Svendborg Havn. Og indehaver af Lundeborg Træ, Christian Bidstrup, byder alle velkommen.
– Vi har jo ikke et ’adgang forbudt’ skilt på porten ind til pladsen, så man må gerne gå ind og kigge i de timer vi har åben, siger Christian Bidstrup og tilføjer, at han vil tage venligt imod henvendelsen fra arrangørgruppen til fredagens rundvisning så der også kan forberedes rundvisning i bygningerne på pladsen.

– Her er rigtig mange gode historier at fortælle om den tid her har været drevet tømmerhandel, siger Christian Bidstrup, vis far sejlede for A.E.Sørensen i 30’erne med tre-master skonnerten ’Patricia’ med tømmer fra Finland til pladsen ved Kullinggade i Svendborg.


Læs flere artikler om Baagøe & Riber-grunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php