Vi har kæmpet for det miljøflag!

24. februar 2017


(Foto: Vester Skerninge Friskole)

 

Borgmester-ros og grønt miljøflag blev tildelt Vester Skerninge Friskole

 

Af PALLE CHRISTIANSEN

 

Udsagnet kom fra en stolt Lauge, der går i 7. klasse på Vester Skerninge Friskole. Her var der feststemning og sang i skolegården på en torsdag i december 2016. For på denne dag kom Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann (V), til Nyvej for at tildele skolen Friluftsrådets grønne miljøflag,

Elever, lærere, ansatte, forældre samt en række gæster var mødt op. Og skoleleder Jens Fabricius Hansen var meget stolt over at kunne byde velkommen til arrangementet.

 

Grønt flag – grøn skole
Svendborgs borgmester havde medbragt det grønne miljøflag, som gik til tops hjulpet på vej af borgmesteren samt pedel Søren Brandt og to elever fra børnehaveklassen, Kamma og Louie.

Med denne markering har skolen fået tildelt retten til at flage med det grønne miljøflag i 12 måneder.

 

I har gjort en forskel!
Foruden rosende ord fra borgmesteren og flere andre var også konsulent i Friluftsrådet Karen Præstegaard Hendriksen ude med verbale roser.

– I har gjort en forskel ved at deltage i affaldsindsamlinger i jeres lokalområde og ved at etablere et affaldssorteringssystem på skolen. I har flyttet ca. 5.000 kg restaffald til organisk affald, der kan konverteres til biogas. Alt i alt et flot stykke arbejde med temaet ”Affald”, lød det fra Karen Præstegaard Hendriksen.

Skoleleder Jens Fabricius Hansen supplerede, at man nu er i gang med et andet af Friluftsrådets 10 temaer, nemlig ”Vand”.

 

Snak med elever
mitsvendborg.dk tog en snak med nogle 4.- 9. klasses elever fra skolens miljøråd.

– Det er godt, at vi har fået den her belønning for vores arbejde med at sortere affald. Jeg gør det også lidt derhjemme, Frida, 7. klasse.

– Miljøtanken er vores mål, fordi bæredygtighed og miljø er vigtigt. Vi sprøjter heller ikke med giftstoffer derhjemme!, Alma, 7. klasse.

– Vi har kæmpet for det miljøflag, og vi har lært at sortere affald, Lauge, 7. klasse.

– Det her er meget stort, og vi har i klassen lært at sortere affald i papir, organisk affald og restaffald. Skolelederen hældte en pose affald ud på gulvet og sagde: Hvor skal det her hen i kategorier?, Ranva, 8. klasse.

– Det er både fedt og rigtigt, at vi har fået den anerkendelse med det grønne flag. Nu har jeg været elev her på skolen i ni år og arbejdet med miljøbevidsthed, bl.a. solceller på taget og træplantninger, Anne Mette 9. klasse.

 

Som det fremgår af ovenstående, så kommer intet af sig selv. Heller ikke Friluftsrådets tildeling af det grønne flag. Og hæderen er fuldt fortjent!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php