Dårlig kvalitet kommer altid tilbage som en boomerang

19. april 2017


Tre ”træmænd” er klar til at løse alle tømreropgaver. Fra venstre: Ulbølle Tømreren René Rasmussen, i midten en flot træfigur snittet af hans farfar, og yderst til højre ses tømrer Jørgen Hulgaard.
(Foto: Palle Christiansen)

 

- i nakken på dig selv!

 

Af PALLE CHRISTIANSEN

 

Det værste, som René Rasmussen ved, det er at sidde stille og være inaktiv! Og det er bare en grundholdning, han har. For en rigtig handy-mand som han, er der ikke nogen udfordringer i stilstand.

- Jeg kalder mig Ulbølle Tømreren, fordi jeg er født og opvokset i Ulbølle, siger René Rasmussen, som snart har 38 år på bagen og har været selvstændig tømrermester siden 2007. Det høvler bare derudad.

 

Vild med sløjd i skolen
René Rasmussen er en glad mand, som synes, at arbejdslivet og fritidsinteresserne er smeltet sammen. 

– Mere ideelt kan det næsten ikke blive, tilføjer han med et smil.

Da han som dreng gik i Ulbølle Skole, var han helt vild med faget sløjd.

Selv nu, hvor han er selvstændig og tømrermester, kan han ikke lade være med at gå og skrue i et eller andet i sin fritid.

 

Duften af træet trak!
Oprindeligt blev han landbrugsuddannet og fik Det Grønne Bevis. I landbruget er der også en del vedligeholdelse i hverdagen, hvor man arbejder med træ, maskiner og værktøj. Duften af træet tiltrak den unge René, og han gik i lære som tømrer.

Han stod i lære hos Tømrerfirmaet Brødrene Hulgaard i Ballen (Ballen Tømrerforretning) fra 2007 til 2010. Da skæbnens veje jo som bekendt er uforudsigelige, forholder det sig sådan, at en af hans tidligere mestre, Jørgen Hulgaard, nu arbejder som svend hos Ulbølle Tømreren. De er et godt team, der både er rigtigt gode kolleger og samtidig gode kammerater. De hygger sig sammen om opgaverne. Og de får det til at fungere.

 

Altid klar til opgaverne – store som små
Ulbølle-tømrerne har noget at lave hele tiden. Ikke mindst fordi de altid er omstillingsparate og klar til også at løse akutopgaver både for private og for erhverv. De er såmænd klar alle ugens syv dage og i alle døgnets timer, hvis der er behov for det.

Geografisk spænder opgaverne og kundekredsen lige fra Middelfart til Bagenkop.

- Når en kunde kontakter os, er vi klar til at løse alle slags opgaver. De små opgaver kan for eksempel være at tø en nøgle, der er frosset fast i postkassen, eller at sætte to skruer i en dørlås, når der snakkes om de små ting, forklarer tømrermesteren.

De større opgaver løses naturligvis også. De kræver bare nogle flere mandetimer.

- En af de mere spændende opgaver er for eksempel at vedligeholde og servicere McDonald’s afdelinger i Middelfart og Svendborg. Det kunne være, hvis nogen kører på udhænget eller lignende. Så rykker vi ud, siger René Rasmussen.

 

Udfordrende opgaver og kompromiser
På spørgsmålet om, hvad den mest særprægede opgave var, så siger René efter en kort betænkningstid: – Jo, det var dengang, en kunde bestilte os til at lave to karnapper helt fra bunden af. De skulle også have et kobbertag monteret. En meget speciel og spændende opgave, siger han og tilføjer, at de altid er glade for at udføre opgaver, som de kvalitetsmæssigt kan stå inde for. 

– Ønsker en kunde en sjælden gang at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed, så plejer jeg at sige: Hvis du kan finde en tømrermester, der vil lave det dér, så er han ikke stolt nok af sit fag. Dårlig kvalitet kommer nemlig altid tilbage som en boomerang, lige i nakken på dig!, lyder det overbevisende fra Ulbølle Tømreren.

Som slutning på portrættet af Ulbølle Tømreren spørger jeg, hvor René Rasmussen ser sig selv henne om 10 år. Svaret kommer kort og præcist:

– Stadig som en lille tømrermester med et par svende og måske en lærling ansat.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php