Skovrummet – en ”skov”, der består af træplader

19. april 2017


(Foto: Palle Christiansen)

 

Af PALLE CHRISTIANSEN

 

Tømrermester Jan Skov kan godt være tilfreds med sit valg af forretningsidé. Han tog nemlig en god beslutning, da han etablerede rumudlejning/lagerhotel. Det viste sig, at efterspørgslen var stor.

Jan Skov har rumudlejning/lagerhotel, ”Skovrummet”, både i Faaborg (70 rum) og i Svendborg (100 rum). Rumstørrelserne varierer fra 7 m3 og op til 40 m3, og de er til udlejning for både industri- og privatfolk. Alle rum er dog p.t. udlejede.

I Faaborg har Jan Skov haft rumudlejning siden 2006 og på Porthusvej 123 i Svendborg siden sommeren 2013, hvor han købte bygningerne af Jens Schultz.

 

Ideen kom fra USA
At firmaet kaldes ”Skovrummet”, er en naturlig følge af, at Jan hedder Skov til efternavn. 

– Selvfølgelig er opfindelsen af begrebet ”lagerhotel” en amerikansk opfindelse. Derovre bredte ideen sig ud til selv de mindste flækker, hvor mange beboere lejede deres gamle skure ud som lagerplads for folk, forklarer Jan Skov.

 

Alle slags lagervarer
Hvad de cirka 170 rum i Svendborg og Faaborg indeholder, har Jan Skov ingen anelse om. Det kunne for eksempel være flyttegods, lagring af sæsonvarer uden for sæsonen eller måske sejler- eller campingudstyr. Ja, hvad som helst!

Lejeren har selv hængelås til sit rum, og via yderporten på Nordre Ringvej er der fri adgang for udlejeren hver dag mellem klokken 06 og 22. Via en nøglebrik. Lokalerne er opvarmede samt fugt- og frostfrie. Rent forsikringsmæssigt er de lagrede effekter dækket af lejerens egen indboforsikring. Udlejningsprisen er 30 kr. pr. m3. Det vil sige, at et rum på 7 m3 koster 210 kr. om måneden inkl. moms.

Se nærmere på www.janskov.dk

 

Ledigt kontor med udsigt

På 1. sal i lagerhotellet i Svendborg står 250 m2 nyistandsatte kontorlokaler klar til at blive lejet ud. Meget velegnet til kontor/tegnestue. Der er en tilhørende frokoststue med, og den årlige leje er 150.000 kr. Og udsigten er flot.

Disse lokaliteter rummede i 1960’erne selve auktionslokalerne i Gartnernes Salgsforening.

Nu er her både fugtfrit og ”frugtfrit”.

Jan Skov er klar til at vise lokaliteterne frem – så ring gerne på telefon 21 76 11 92 for nærmere aftale.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php