Klippekort til gode oplevelser

16. maj 2017

 

En ekstra halv time om ugen til lige netop det, du har lyst til. Sådan lyder opfordringen til beboere på plejecentre i Svendborg Kommune.

 

Selvom klippekortet er en saga blot, når vi taler om offentlig transport, så lever klippekortet i bedste velgående på ældreområdet – om end i overført betydning.

Svendborg Kommune tilbyder beboere på plejecentre et ’klippekort’, hvor hvert klip svarer til en halv times hjælp. Beboerne på kommunens plejecentre bestemmer selv, hvad den ekstra tid skal bruges til. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser. Beboerne kan vælge at bruge et klip hver uge eller spare sammen og anvende klippene til aktiviteter, der tager længere tid. Derfor kan Klippene bruges til fx en sejltur med Helge, restaurantbesøg, middag med gamle venner, gåture, svømning eller et slag kort.

 

Formand for Social og Sundhedsudvalget, Hanne Ringgaard Møller, er glad for det nye tiltag:

- Den ekstra tid giver endnu større mulighed for nærvær og gode oplevelser for beboere på plejecentrene. Både de små og store oplevelser betyder meget for den enkelte og den ekstra tid giver os mulighed for at tilbyde nogle andre oplevelser og små hverdagsafbræk, siger hun.

 

Om klippekortsordningen
Svendborg Kommune modtager i 2017 og 2018 midler fra Sundheds- og Ældreministeriet, så beboere på plejecentre får, hvad der svarer til en halv times ekstra hjælp om ugen. Midlerne kaldes populært for klippekortsordningen, hvor et klip svarer til en halv time. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php