Det er de små skridt, som gør forskellen

26. juni 2017

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Er du i balance med din krop?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Måske vi føler os lidt oppustet, lider af halsbrand og ubehagelige sure opstød, men det er vel bare sådan, det er, når maven ind imellem slår lidt knuder. Et par brusetabletter, så går det nok…! Nej, det behøver slet ikke at være sådan. I virkeligheden er det ganske små ændringer, der skal til i vores kost- og livsvaner, som gør, at vi får det meget bedre med os selv.

 

’Miljøterapeut’
Ved årsskiftet kunne Gymnastikhuset ved Vornæsskoven på Tåsinge fejre 10 års fødselsdag. Huset har været igennem en rivende udvikling, og i dag er der mere end 27 mennesker, som er fast tilknyttet stedet. Nyeste skud på stammen hedder Becca Eritza Sluth. Hun er Gymnastikhusets nye ’miljøterapeut’.
– Vi har altid gerne villet have en kost- og sundhedsvejleder tilknyttet Gymnastikhuset, så Becca kom nærmest som sendt fra himlen, da hun kontaktede os i starten af året, fortæller Bodil Brems, som ejer Gymnastikhuset sammen med ægtefællen Anders Hulgaard.
Becca Eritza Sluth er uddannet psykoterapeut, coach, massør og kost- og sundhedsvejleder. Hun er tilflytter fra Holte til Langeland, og så har hun gennem rigtig mange års arbejde med mennesker et godt blik og en god fornemmelse for en persons ve og vel.
– Jeg kan godt fornemme, om et menneske er i balance. Både indeni og udenpå. Det viser sig på den måde, vi taler på – og på vores mimik og udtryk, forklarer Becca Eritza Sluth.

 

Fire hårstrå fortæller det hele
Føler man, at man ikke rigtig kan få sit liv til at hænge sammen, er stresset, ingen energi har, fordøjelsesproblemer eller svingende humør, så kan det være en rigtig god idé at konsultere Becca Eritza Sluth. For vi kan nemlig finde rigtig mange af de dårlige symptomer i kroppen i vores kost. Fire hårstrå skal der til.

- Med en såkaldt vitamintest kan man få et tydeligt billede af, om man mangler noget i sin kost. Det kan være mineraler, vitaminer eller antioxidanter, og det hele vises i vores gener, som kan måles i vores hår. Jeg tager fire hårstrå og scanner dem digitalt med et hårscanningssystem. Herefter indsendes prøven via internettet til et teknologicenter i Hamborg, hvor et computersystem behandler og kortlægger alle de relevante epigenetiske oplysninger om dig. 15 minutter senere har man svaret på mail, som jeg sætter ind i en tabel, der viser, hvad du skal ændre i din kost i en personlig 90 dages fødevareplan, forklarer Becca Eritza Sluth og tilføjer, at vi også kan gøre rigtig meget selv.
– Skær ned på den syredannende mad som brød, kød og kager og spis mere grønt. Start dagen med frugt og nødder i stedet for hvidt brød. Det er de små skridt, som gør forskellen, smiler Gymnastikhusets nye miljøterapeut.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php