Vi gør vores børn syge

29. juni 2017

 

AF SUSANNE GREGERSEN

 

Jeg hører dagligt om børn, der har symptomer på stress. Læger udskriver recept på “mindre skolegang” til børn i mistrivsel, og jeg er bekymret, for ingen børn kan udvikle sig positivt under pres.

I skolen er der testtyranni og mange timers undervisning. Der stilles store krav til de unge i udskolingen med konstant snak om eksamen, gennemsnit og uddannelsesparathed. På hjemmefronten er der travle forældre, og stress smitter.

Er jeg den eneste, der bliver bekymret over disse tendenser?

Stress er et stigende problem, og det er nået et niveau, der ikke kan ignoreres.

 

Børn og unge sidder i timevis med en iPad, så de ikke “keder sig”, og har generelt for meget skærmtid, for lidt fysisk aktivitet, for lidt udetid og for lidt god gammeldags leg.

De symptomer, jeg ser hos børn, er ondt i maven, ondt i hovedet, koncentrationsproblemer, uro, manglende lyst og interesse plus søvnproblemer – men de kan være meget forskellige.

Hvis dit barn har stærke symptomer på stress og mistrivsel, så er det vigtigt at handle – men det gælder for alle, at det er vigtigt at finde indre ro.

Der er mange tilbud om yoga og mindfulness for både voksne og børn, og det giver øvelse i nærvær og indre ro.

Men der er ting, du kan gøre hjemme:

Tillad at dine børn keder sig – vis at det er okay at lave ingenting og vær mere i naturen med fysisk aktivitet. Sørg for en struktureret hverdag med pligter tilpasset alderen og mindre skærmtid.

Og så skal vi ikke glemme god, sund og ren mad, nok vand og en sund søvnrytme.

Selvom det er fristende kun at fokusere på børnene, bør vi ikke glemme, at pilen peger i de voksnes retning, når vi snakker om børn og stress.

Når vi kommunikerer, er det bl.a. via kropssprog og toneleje, som børn automatisk opfatter. Din indre ro eller mangel på samme kan mærkes af børnene.

Så et godt råd fra mig vil være: Find din egen indre ro. For stress smitter, men det gør ro også.

En lille opgave til dig: Sid 5 minutter hver dag med fokus på din vejrtrækning.

Det er vigtigt at være vedholdende, så find et tidspunkt hver dag i forbindelse med noget andet, du alligevel altid gør.

Sæt dig godt til rette, afslappet, men rank, og mærk din krop, når du trækker vejret ind og ud. Læg mærke til luften, når den trækkes ind gennem næsen, og mærk de små bevægelser i kroppen i takt med din ind- og udånding.

 

Jeg vil så gerne se glade børn, der hviler i sig selv, og som får mulighed for at udvikle sig i positiv retning uden stress og pres. Jeg håber, du vil hjælpe mig.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php