Shop amok på nettet

2. juli 2017

 

AF ALLAN BOJSEN – bojsen.dk

 

Handlen på internettet vokser. Det er en kendsgerning, som vi år efter år får bekræftet på Black Friday, og når julegaver skal i hus. Guderne skal vide, at vi i vores lille familie forsøger at handle samtlige gaver i Svendborgs hyggelige og fysiske butikker – velvidende, at hvis vi ikke gør det, risikerer vi en spøgelseslignende by med brunt papir i vinduerne, hvorpå der med ubehjælpsom håndskrift er noteret, at ”butikken er lukket”.

 

Vi drog alligevel på en lille surftur for at finde sydfynske webshops, som sælger varer til handlende på internettet. Der er mange interessante webshops, der er værd at kaste et blik på. Men husk også de fysiske butikker!

 

Tøj: Jalfe

Jalfe er en tøjbutik, som ligger på gågaden i Svendborg. Butikken forhandler tøj i naturmaterialer som for eksempel uld, silke, hør og bomuld. Desuden sælger Jalfe kunsthåndværk, som du kan putte i den virtuelle indkøbskurv.

www.jalfe.dk

 

Tøj: Wall Street

Over for banegården i Svendborg finder du den ungdommelige tøjbutik Wall Street. Butikken har et ungdommeligt publikum, og på webshoppen kan det da også læses, at der er tale om en streetwear og skateshop. Tøj, sko, hovedbeklædning er nogle af de godbidder, du kan handle online.

www.wallst.dk

 

 

Værktøj: Michann Tools

Hvis vi suser henover Svendborgsundbroen, kan vi vælge at køre en tur til Vemmenæs. Her holder Erik Hansen til, og han har udviklet lidt af et genialt stykke værktøj: en accu rørskærer med navnet Michann 110 Pipe Cutter. Her får du en unik, mekaniseret elektrisk plastrørskærer med genopladelige batterier.

www.michann-tools.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php