Ny chef for kultur og fritid i Svendborg Kommune

24. august 2017

 

Tidligere rådmand bliver fritids- og kulturchef i Svendborg Kommune
 

Navnet er Søren Thorsager. Og den tidligere Odense-politiker og rådmand skal igen til at vende bilen mod Svendborg, når han skal på job.

Han er netop ansat som ny kultur- og fritidschef i Svendborg Kommune fra 1. oktober.

 

44-årige Søren Thorsager kalder selv jobbet et ”drømmejob, som jeg ikke kunne lade være med at søge”

- Svendborg fremstår som et fyrtårn indenfor det fynske fritids- og kulturliv. Der ligger et stort potentiale til at få det fyrtårn til at stråle endnu mere i tæt samarbejde med alle de engagerede mennesker, der udgør kultur- og fritidslivet i Svendborg, siger Søren Thorsager.

En af de store opgaver der venter ham, er planlægningen af det kommende Landsstævne i 2021 i Svendborg.

- Det er en rigtigt stor og interessant opgave, som jeg sammen med alle de mange involverede parter og DGI ser frem til, at skulle kaster mig over, siger Søren Thorsager, der tidligere har været ansat som viceskoleleder på Østre Skole i Svendborg.

Han kommer fra et job som områdechef for jobrehabiliteringen i Odense Kommune. Før det har han været chef for Borgerservice i Odense Kommune og  skoleleder for Brobyskolerne i Fåborg-Midtfyn Kommune. Han er oprindelig uddannet lærer, og har siden taget en diplomuddannelse i kommunikation og ledelse.

Søren Thorsager har været medlem af byrådet valgt for Socialdemokratiet fra 1994-2008, samt rådmand for henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen, herunder fritids- og kulturområdet.

Børne- og ungedirektør Claus Sørensen, Svendborg Kommune, glæder sig til byde den nye fritids- og kulturchef velkommen.

- I et stort ansøgerfelt var Søren Thorsager en stærk kandidat. Han har stor ledelseserfaring fra flere forskellige kommuner og fagområder. Det vil helt sikkert være en styrke, når han starter i sit nye job i Svendborg Kommune, siger Claus Sørensen.

Søren Thorsager er gift med journalist Lotte Bundgaard, TV2. De har tre børn. Familien bor i Odense.

Et svar til Ny chef for kultur og fritid i Svendborg Kommune

  1. Hanne Hegaard
    29. januar 2018 at 12:26

    Hej
    Jeg arbejder på Sydfyns ErhvervsForskole og er vejleder for en ung fyr, som hedder Storm Holmgaard.
    Storm er en meget aktiv fyr, som dyrker dykning, fitness og undervands rugby.
    Han vil gerne have en karriere i militæret og har været i praktik der flere gange.
    Storm har fået en ide, som går ud på at han vil svømme rundt om Langeland på 4 dage i uge 26. Han har fået en følgebåd med sig rundt, så der er styr på sikkerheden.
    Han skal nu i gang med koncentreret at svømmetræne, så han er i topform.
    Vi vil høre om det er muligt, at Storm kan få sponsoreret adgang til svømmehallen mod at Svendborg kommune/svømmehallen får omtale og evt. logo trykt på hans svømmedragt?

    med venlig hilsen
    Hanne Hegaard
    EGU vejleder

Skriv et svar til Hanne Hegaard Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php