Det handler om at have øje for helhedsoplevelsen

4. september 2017

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Bernd Mittelsdorf sælger ejendomme, som kræver lidt personlig betjening

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

De fleste mennesker på Sydfyn kender Bernd Mittelsdorf. Måske fordi, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv har købt eller solgt en ejendom med ham som mægler. Og man kan vist roligt sige, at med en mand som Bernd Mittelsdorf bag roret, kan det ikke være i mere trygge hænder. Et langt og oplevelsesrigt liv med både faldskærmsudspring, pigtrådsorkestre, aktiv tennisspiller og utallige hussalg med sig i bagagen, gør ikke alene Bernd Mittelsdorf til et utroligt interessant menneske, med en stærk personlighed, men samtidig også til en tillidsfuld og troværdig erhvervsmand.

 

Det handler om tillid
I mere end 40 år har Bernd Mittelsdorf handlet ejendomme i Svendborg, og i langt det meste af hans liv har han været selvstændig. Det mærkes, når man taler med den erfarne ejendomsmægler, som ikke lægger låg på sin ærlighed. For ærlighed skaber tillid, og tillid er nøgleordet for en god ejendomsmægler.
– Vi skal huske, at når hr. og fru. Hansen står og skal købe eller sælge en ejendom, så kan det være den vigtigste beslutning i deres liv. Derfor skal der være fuldstændig tillid til mig som mægler, siger Bernd Mittelsdorf, der, som han selv udtrykker det, lever af at sælge ejendomme med kant.
– De huse jeg har til salg er ejendomme som kræver og fortjener lidt personlig betjening, siger han og man bliver ikke i tvivl om niveauet, når man kigger i udstillingsvinduet på Lundevej, hvor Bernd Mittelsdorf har sin forretning.

Kulturmiljøer sælger
Bernd Mittelsdorf sælger ikke kun mursten. Han sælger oplevelser. For ligesom da han i sine unge år turnerede som trommeslager i et pigtrådsorkester, blandt andet som opvarmning for Bill Haley & His Comets i Sverige, så handler det om at have øje for helhedsoplevelsen.
– Publikum er forskellige ligesom huskøbere. Det må aldrig blive rutine – alle kunder skal behandles ens uanset prisen på ejendommen. Man skal lytte til kunden. Mærke behovet. Enhver køber af en ejendom er en investor – og dem skal vi tage godt imod. Det har derfor stor betydning, at vi overordnet set skaber nogle trygge rammer at bo i. Det skal fremgå helt tydeligt i lokalplanerne, hvad man må og ikke må, og man skal kunne regne med det. Alt der kan afklare en sælger eller købers usikkerhed er stabiliserende, og det giver ro og balance, forklarer Bernd Mittelsdorf og tilføjer;
– Der er brug for helhedsplaner blandt andet for midtbyen. Vi skal passe godt på bygningskulturen og fremme kulturmiljøerne, for det er det, som sælger, lyder opfordringen fra Bernd Mittelsdorf.

 

berndmittelsdorf.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php