En revy blev født

27. september 2017


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF HANNE SKAALUM

 

I året 1970 kom min mand Claus og jeg hjem fra Afrika til Thurø. Så syntes vi der skulle ske noget sjovt på øen, og sammen med vore gode venner Lilly Lehnsfeldt og Claus Stenner opfandt vi Thurørevyen.

Den blev opført med brask og bram imellem jul og nytår, så ”juledellerne” kom op at svinge.
De medvirkende var Lilly Lehnsfeldt , Mai Britt Jensen, Sanne Brûel, Hanne Skaalum, samt herrerne John Jensen og Svend Lange.

Musikken bestod af Svend Erik Jensen, Claus Stenner og Claus Bastrup.

Der har siden været en del udskiftning blandt skuespillerne men Mai Britt, Hanne og Claus Bastrup lever stadig! Musikken hed i mange år ”Thurøs bigband” med de tunge drenge Claus og Claus. Stenner er skiftet ud med Niels Jørgen Pedersen.

Slagordet var ”Thurø Revyen – Ingen sir’ fy!”

Vi har en trofast skare af dejligt publikum, som har holdt ved i alle tyve år. Det har været ansporende at leve op til en tradition og det er vi alle taknemlige og glade for.

Thurøs erhvervsdrivende har altid været hjælpsomme med tilskud til en lille annonce i programmet, og det har været grundlaget sammen med billetindtægten, som er basis for revyen. Albani bryggeriet og Svendborg Sparekasse har også doneret penge, og selvom det kører på lavbudget, lykkes det altid at få en festlig revy op at stå.

Vi har det festligt og fornøjeligt hver gang sammen med de dejlige thurinere  – og også dem udefra som ofte forvilder sig herover til begivenhederne.

God fornøjelse med årets revy.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php