Hvad gør du for fællesskabet?

12. oktober 2017

 

AF TRINE LØNFELDT

 

Fællesskab handler om sammenhold blandt en gruppe mennesker. Fællesskabet kan ligge i at have samme synspunkt, have en fælles interesse man mødes om eller der kan være en ydre ramme, der gør at mennesker skaber et indhold, de kan være fælles om.

 

Et eksempel på sidstnævnte kunne være en skoleklasse. Vi kender det: En gruppe unge samlet i en specifik klasse, hvor rammen er skolen og klasselokalet og indholdet fyldes af lektioner, frikvarterer og muligvis samvær i fritiden. Desværre er der ofte 3-4 unge i hver skoleklasse, der ikke føler sig som en del af dette fællesskab. 1-2 føler sig endda enormt ensomme.

 

Kronprinsesse Mary sagde for nylig i sin velkomsttale til Mary Fondens 10-års jubilæumsmiddag: “…i det øjeblik, vi tør blande os i hinandens liv og spørge ind – også til det, der er svært, så vokser vi som mennesker og som fællesskab.

 

Start med dig selv. Og smalltalk.
I mine øjne er der mange ting, der gør sig gældende for at man trives i et fællesskab og føler sig som en del af en gruppe. En selv. Og så alle de andre. Dig selv kan du arbejde med. Alle de andre omkring dig kan du ikke rigtig kontrollere.

 

Hvis du skiller dig ud fra gruppen ved fx ikke at “leve op til de interesser eller normer”, der er i fællesskabet, kan du få følelsen af ikke at høre til, især hvis der ikke er en accept fra andre. To veje til at blive en større del af fællesskabet kan være at tage ja-hatten på og gå mere med, selvom du er genert og usikker. Eller det modsatte; Nemlig at stå fast ved den du er og samtidig vise omverdenen, at du hviler i dig selv. Vis din styrke. Det kan du bl.a. gøre med dit kropssprog. Vi er heldigvis ikke ens, men jeg anerkender, at det som ung kan være ekstra svært at skille sig ud fra en gruppe.  

 

Smalltalk er også en uhyre vigtig (og overset) måde at skabe et succesfuldt fællesskab på. Er du i stand til at tage initiativ til smalltalk og stille nysgerrige og undrende spørgsmål, så forbinder du dig til andre. Og er du imødekommende, når andre henvender sig med store som små ting, så viser du, at du vil andre og derved også fællesskabet. Så øv dig i at smalltalke.

 

Når du har følelsen af at være en del af fællesskabet, så er det ofte, når du selv gør en indsats. Du kan øve dig i at være dig selv ved at være så naturlig som muligt. Så start med dig selv – også selvom det er svært. Hvad kan du gøre i morgen for at bidrage positivt til fællesskabet? Og hvordan kan du vise det på en selvsikker måde?

 

“FÆLLESSKABER // For piger der føler sig alene.”

Er du en af dem, der kan genkende noget af ovenstående? Føler du dig ofte eller engang imellem alene og uden for fællesskabet? Så inviterer jeg til fællesskab. Det er for unge piger fra 8. klasse og op til ca. 20 års alderen. Begivenheden finder du på facebook. Den hedder: “FÆLLESSKABER // For piger der føler sig alene.” Udgangspunktet vil være te, hygge og en lille aktivitet, som kan skabe tryghed, samhørighed og give følelsen af fællesskab. Mere skal der ikke til. Jeg glæder mig til at se dig. 

trinelønfeldt.dk

matematikboost.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php