Handl lokalt, tænk globalt!

12. oktober 2017

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN, projektleder i GO2Green

 

Mange i Svendborg og Langeland kommuner bruger heldigvis dygtige, lokale håndværkere og leverandører, når de skal have energirenoveret og vedligeholdt deres boliger; og det giver rigtig god mening, både for den enkelte boligejer og for de lokale kommunekasser.

Hvis du eksempelvis investerer 100.000 kroner i at energirenovere din bolig, hvor arbejdet bliver udført af en håndværker, så modtager det offentlige i alt 44.200 kroner, som fordeler sig med 20.000 kroner i moms, 12.000 kroner i kommuneskat, 9.000 kroner i statsskat og 3.200 kroner i selskabsskat. Nok så interessant, så skabes der 0,05 årsværk i det lokale håndværkerled, hvis boligejeren vel at mærke bruger en lokal håndværker.

Dvs. at hvis f.eks. 20 boligejere i den samme kommune investerer i snit 100.000 kroner i at energioptimere deres bolig ved hjælp af lokale håndværkere, har de så at sige sikret en håndværker fuldtidsarbejde i et år. Samtidig tilføres kommunekassen 1,2 millioner kroner, som måske igen bliver brugt på at energioptimere børnehaver, skoler og plejehjem.

Det kan undre lidt, når nogen entrerer sig med håndværkere og leverandører, som ikke er lokale, da de jo tager kommuneskattekronerne og jobskabelsen med til deres hjemkommune.

Et ungt menneske søger ikke mod en håndværkeruddannelse på en lokal erhvervsskole, hvor der ikke er gode muligheder for en efterfølgende læreplads. Hunden bider sig selv i halen. Færre lokale praktikpladser betyder færre elever på erhvervsskolen. Brug af lokale håndværkere skaber derimod grobund for, at håndværkerfirmaerne ansætter og uddanner lærlinge, så vi også i fremtiden har fagligt dygtige håndværkere, som kan deres kram.

Ved at bruge lokale håndværkere, leverandører og produkter, medvirker du desuden til, at CO2-udledningen bliver væsentlig mindre, da transporten begrænses.

I GO2Green kan vi bare ikke få nok af lokale, grønne jobs.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php