Cykelstien langs Broholmsvej ved Gudme er klar til brug

7. november 2017

 

Det er allerede nu muligt at benytte den nye cykelsti langs Broholmsvej i Gudme. Men den nye cykelsti skal naturligvis indvies med manér – derfor inviterer Svendborg Kommune tirsdag den 14. november kl. 14.30 alle interesserede og involverede på varm kakao og kage, når stien officielt åbnes af udvalgsformand Birger Jensen.

- Det har været muligt at få stien færdig i år, da vi har haft et godt samarbejde samt mødt stor velvillighed fra de berørte grundejere langs den nye sti, siger Birger Jensen, formand for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget.

 

Den nye dobbeltrettede cykelsti starter ved Gudme og fortsætter langs Broholmsvej frem til Broholm Gods. Stien er ca. 850 meter lang og er etableret på sydsiden af Broholmsvej. På strækningen foran godset laves der en såkaldt 2 minus 1 vej, som også ses anvendt mange andre steder i kommunen. Projektet koster ca. 4,2 mio. kr., og det er Marius Pedersen A/S, der har stået for anlægsarbejdet.

 

- Med den nye cykelsti langs Broholmsvej er forholdene for både cyklister og fodgængere blevet forbedret,  fortæller Birger Jensen og fortsætter; – Samtidig er jeg sikker på, at stien vil være med til at få flere til at benytte cyklen, når de skal til f.eks. sport, i skole eller på besøg ved Gudmekongen, siger han.

 

Så hop på cyklen den 14. november og kom og vær med til at fejre den nye cykelsti. Snoren klippes kl. 14.30 ved ”Gudme-enden” af cykelstien, hvorefter der vil være lidt at drikke og varme sig på.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php