Julero og mavefornemmelse

27. november 2017

 

Det er almindeligt at høre nogen spørge: “hva´ siger din mavefornemmelse?” men kender du din mavefornemmelse og endnu vigtigere… lytter du til den?

 

AF SUSANNE GREGERSEN

Julen nærmer sig, og for mange betyder det endnu flere opgaver, stress og travlhed. Mange af os kan godt bruge mere indre ro og en klar følelse af, hvad der er godt for os, så vi finder vores egen balance og glæde. Jeg vil inviterer dig til at følge disse simple trin, til at opnå netop det:

 

1. Sid behageligt med fødderne placeret på gulvet. Luk øjnene og tag en dyb indånding, hold vejret et øjeblik, og ånd ud. Gør det 3 gange og mærk, hvad vejrtrækningen gør ved kroppen.

2. Undersøg nu, hvad du mærker i kroppen, og spænd af i kroppen del for del. Mærk først tæerne, så begge fødder. Undersøg så, hvor tydeligt du mærker benene, underlivet, mave og lændeområde, bryst og skulderblade, arme og hænder, hals og hoved.

Mærk din vejrtrækning ved at følge luften ind og ud af næsen og bevægelserne i din krop, der følger din vejrtrækning. Brug også din vejrtrækning til at slippe spændingerne i din krop. Når du mærker afspændingen, begynder du at have en bedre kontakt med dig selv, der gør det muligt at mærke dine behov og lytte til din indre stemme. Sid sådan et stykke tid. Bare mærk vejrtrækningen og din krop.

3. Mærk, hvad der foregår inden i dig. Når du mærker noget, så lad det være lige præcis, som det er. Du behøver ikke ændre noget, lad være med at flygte… Det er her, du kan komme i kontakt med dit ægte jeg og finde ro.

Disse 3 trin kan du gøre en eller flere gange om dagen og hvis du ud over indre ro også ønsker at opøve en god mavefornemmelse og lære at handle på den, kan du fortsætte med de næste trin:

4. Stil et spørgsmål. Alle svar ligger inde i os selv. Spørg ind til, hvad det handler om… bare mærk efter. Hav tillid til, at du får et svar. Svaret kan komme som en tanke, indre billeder, en fornemmelse i kroppen eller en intuitiv erkendelse. Nogle gange kommer svaret ikke med det samme. Der kan gå flere timer eller dage. Hav tillid og undgå at forkaste eller undertrykke svaret.

5. Brug det. Begyndt at handle på det, du fornemmer. Navigér efter din mavefornemmelse. Du vil føle dig stærkere og når du viser dig selv (også rent underbevidst) at du handler på dine fornemmelser, så skaber du mere selvværd og glæde.

Jeg ønsker dig en rigtig rolig og lykkefyldt jul og håber du har lyst til at bruge din mavefornemmelse nu og i det nye år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php