Dit bibliotek har fået ny chef

1. december 2017

 

Berit Sandholdt Jacobsen, sådan hedder den nye chef, der fra 1. december skal lede Svendborgs biblioteker. Og hun glæder sig!


AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Kultur er sundt
Helt overordnet ser den nye bibliotekschef det som sin opgave på én gang at bidrage til det lokale kulturliv og til det regionale samarbejde med de andre fynske biblioteker.

For Berit Sandholdt Jacobsen er kultur tæt forbundet med vores trivsel i krop, sjæl og samfund. Hun ser et stort potentiale i tidens aktuelle strømninger i retning af at tænke kultur som en kilde til sundhed.
– Litteratur og læsning har stor værdi for vores mentale sundhed og biblioteket er både et hus for ro og fordybelse og et sted, hvor vores fællesskab og kontakt med hinanden skal trives og vokse, fastslår Berit Sandholdt Jacobsen.

 

Friske øjne
Berit Sandholdt Jacobsen kommer fra en stilling som souchef på Slagelse Bibliotekerne og har tidligere fungeret som formidlingschef ved Greve Bibliotek, hvor hun var ansat i 20 år. Hun ser det som en styrke at hun kommer helt udefra til by og bibliotek med friske øjne. Hun glæder sig først og fremmest til at lære svendborgenserne og bibliotekets brugere at kende.

– I kommer til at møde mig i udlånet, hvor jeg stille og roligt kan få en fornemmelse af, hvordan huset fungerer, og hvordan det bliver brugt af de mange daglige besøgende, siger den nye bibliotekschef, som glæder sig til sit nye job;
– Svendborg er en kommune, der lægger stor vægt på kultur og fritid som en ramme om det gode liv, og det er et rigtig godt udgangspunkt for at drive og udvikle et spændende bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php