Hvorfor vente på et stjerneskud

3. november 2017

 

AF TRINE LØNFELDT

 

‘Når du ser et stjerneskud lad dit ønske flyve ud, da vil alle stjerners herre høre dig.

Bare du af hjertet tror, da er ingen bøn for stor når et stjerneskud, der falder på din vej.

Skæbnen selv er da din lykkes smed, den smiler til dig ned fra himlens stjerner.

Når du ser et stjerneskud, da er det et himlens bud om at du skal vinde, hvad du ønsker dig’.
Vi kender denne sang fra Disneys Juleshow. Sangen hører for mange med til den årlige juletradition, hvor vi samles foran fjernsynet, og der hygges med godter.

 

Slutningen af året eller starten af det nye år er også tit der, hvor vi gør status. Vi sætter os nye mål – arbejdsmæssigt eller personligt, tager store livsbeslutninger og måske ønsker vi at stoppe med en dårlig vane og begynde med nye gode i stedet. Omkring denne årstid kalder vi det oftest nytårsforsætter. Når vi på en smuk stjerneklar mørk himmel ser et stjerneskud, kan vi lade vores ønsker flyde ud. Den “regel” gælder hele året. Jeg er vokset op med, at hvis ikke jeg fortalte mit ønske til nogen, ville det gå i opfyldelse. I dag er jeg af den overbevisning, at der er større chance for at vores drømme og mål lykkes, hvis vi deler dem med andre.

 

For mig er årets slutning der, hvor jeg gør status. Hvad lykkedes? Hvordan kom jeg i mål? Hvor var der udfordringer? Hvordan skal jeg fejre det? Derefter sætter jeg nye mål og drømmer stort. Tuner ind på det, der kommer. Lytter til intuitionen. Mærker hvad der gør mig glad. Jeg kalder det pejlemærker og fokusområder for året, der kommer. Nogle mennesker bruger et visionboard. Klipper og klistrer. Jeg bruger ord. Brainstormer, sorterer og finder til sidst frem til 12 pejlemærker – i sætninger eller ord – der kan lyse for mig på hver sin fine lap på en smuk opslagstavle. Dagligt kigger jeg på ordene, som kan minde mig om hvad jeg vil, og hvor jeg er på vej hen.

 

Engang fulgte jeg skoleåret og gjorde status hen over sommeren. Nu er det blevet til kalenderåret i stedet. Min pointe er, at vi ikke behøver vente på nytåret eller se et stjerneskud for at få noget til at gå i opfyldelse. Det, du fokuserer på, vil være det, du møder i verden. Fuldstændig som en kameralinse, der indstilles på motiveret. Vi kan skabe præcis den hverdag, vi ønsker. Det handler om, at vi gør os umage og dagligt tager et lille museskridt hen mod det sted, vi ønsker. Det er ikke hokus pokus eller forbundet med trylle- eller stjernestøv. Bare du af hjertet tror. Så vinder du i 2018. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php