Når julemanden kommer sejlende

4. oktober 2017

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD

 

“Nu er det snart jul”, siger min 12-årige datter Sophia til mig i starten af november. “Det er bare det bedste ved at bo i Svendborg”. Jeg synes, der er meget godt ved at bo i Svendborg, men har ikke selv tænkt på, at jul her er noget særligt. Jeg er i følge min mand en julefundamentalist med traditioner fra Sønderjylland, som man ikke bare sådan bryder eller overbyder.

 

På torvet i Svendborg tænder vi det store juletræ, som man også gør i andre byer. Men for vores børn er det lige netop træet her, der er noget særligt. Og jeg må tilstå, at jeg bliver rørt, når byen samles om træet og synger i fællesskab. Glæden forsætter de efterfølgende torvedage, hvor der lyder julemelodier fra klokkespillet i Vor Frue Kirke.

 

”I Svendborg er der julemarkeder, hvor alle samles. Der er julestemning og julemusik”, siger datteren og skal lige remse alle markederne op. ”Der er julepynt og nogen går rundt med nissehuer – og her kan vi alle samles fordi byen er lille. Det er ikke som i storbyen.” Ja, i vores familie elsker vi at gå på julemarkeder, hvor vi kan møde mange af dem vi kender og ønske dem en glædelig jul.

 

Markedet på havnen har nærmest et Mini-Kulinarisk Sydfyn, hvor vi kan smage på lækkerierne, købe julemad og søde sager. Der er et rigt udvalg af lokalt producerede fødevarer. Det føles rigtig godt at kunne købe flæskesteg og medister fra Høkildegaard, hvor vi også resten af året kigger forbi og ser grise med krølle på halen ude på markerne. Det er herren i huset som går op i gode råvarer, og han er på storindkøb til julemarkedet i Maritimt Center. Jeg derimod går efter det store udvalg af brugskunst og julepynt. På julemarkeder kan jeg få en snak med kunsthåndværkerne, og deres historier giver jeg videre sammen med gaverne.

 

Men først og fremmest er julemarkeder en familietur, hvor vi hygger, kigger og spiser julemad sammen. Det er tid til at tale sammen, grine, se på byens liv og spise en æbleskive for meget.

 

“Og så skal vi til Vindeby lige før jul, når julemanden kommer sejlende”, siger Sophia. ”Jamen vi bor der jo ikke længere” forsøger jeg mig, men hun giver ikke op min datter, og begejstringen lyser ud af hende. Jeg husker godt vores første jul på Tåsinge, hvor vi var på havnen i Vindeby for at danse om juletræet, se julemanden og få julegodter. Stor var overraskelsen, da han kom sejlende, og jeg forstod, at Svendborgs forankring mod havet naturligvis også spiller ind i juletraditionerne.

 

“Mor, mor – det allerbedste nu, når vi 1. juledag bare tusser rundt i nattøj og ligger i sofaen hele dagen, mens vi kigger på gaver og spise risalamande”.

 

Glædelig jul til jer alle.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php