Glasvæggen – sidste del

17. december 2017

 

SØLVSTJERNER

 

AF NANNA GRØNBECH

 

Et stykke borte ser man en glasvæg, der er brudt. I glasfladen aner man omridset af en mand og en kvindes silhuetter. De er brudt igennem.

 

På en strand ligger de tæt sammenfiltrede. Sandet er stadig køligt af natten, men morgensolen gennemvarmer deres gyldne ansigter og kroppe. Deres fødder stikker en anelse ud i vandet, bølger skyller ind over dem, og de vågner. Som solen bliver deres læber mere og mere varme. Deres læber gløder. Deres læber lyser. De ligger i sandet og spejler sig i hinandens pupiller, og tiden står stille. De går ud i vandet, og svømmer længe.

 

De går tilbage til stranden. Vinden er skiftende, og gør sammen med solen havet til et tæppe af sølvstjerner, der tindrer som løsrevne virkeligheder og illusioner i flygtige glimt. Laura og Tristan ser op på træet over dem, hvor vinden bevæger de farvede blade på træets krone, og skaber en tør og raslende lyd af vemod. Bladene vil snart falde et for et i efterårets gyldne skær. De bliver mindet om livets flygtighed og det jordiskes forgængelighed, med det for øje, begynder de at skabe masker i sandet. Både Laura og Tristan er fordybede, og har hver især en fantastisk streg, der gør maskerne levende og tredimensionelle. De bruger deres hænder til, at tegne med, og de bruger deres hjerter til at forme med.

 

Tristan griber om den første maske, han lægger den henover Lauras ansigt, det smerter da den smelter helt ind under hendes hud. Der løber en blå tåre ned ad hendes kind, som lander for deres fødder i sandet, og skinner blåt som lapis lazuli. Nu griber Laura en maske, og lægger henover Tristans ansigt. Det smerter, masken smelter helt ind under huden, og ud af hans øjenkrog løber en blå tåre der i solen skinner blåt som lapis lazuli. De bevæger sig i lang tid hen ad stranden, og giver hinanden masker på, hver gang efterlades en blå tåre af sorg eller glæde. Til sidst har de skabt et lysende slør af safirglimt på sandet. Dagen går på hæld. Alle maskerne på stranden er nu borte, men Laura og Tristan har dem i deres indre, da de smelter sammen, og bagefter falder i en dyb søvn på en strand ved verdens ende og ved verdens begyndelse.

 

Hermed det sidste brudstykke fra min roman ”Glasvæggen”. Fra februar vil jeg blandt andet skrive noveller til ”Mit Svendborg”. På bloggen ”Glasvæggen” blog.ngpart.com kan du læse om processen med Glasvæggen og se brudstykker derfra. På bloggen ”Creative Passion” passion.ngpart.com deler jeg inspiration og tekster fra mit studie, skrivekunst på Syddansk Universitet. Glædelig jul, godt nytår og keep dreaming. Nanna

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php