Æblet falder sjældent langt fra stammen

9. februar 2018

Far og søn, Einar Falch og Michael Falch, har samme drivkraft i årene.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTAN DAN JENSEN

 

Det er næppe tilfældigheder, som gør, at 30 årige Michael Falch fra Ærø, i dag er herre i eget hus som selvstændig VVS installatør. Han er opvokset i en familie hvor det at drive virksomhed er lige så naturligt, som at gå til bageren om søndagen.
Drengeårene i skipperbyen Marstal bar præg af en hverdag, hvor begge hans forældre var stærkt engageret i vognmandsforretningen Einar Falch Transport A/S – et driftigt foretagende, som i mere end 30 år nærmest var i konstant udvikling.
– Min far byggede vognmandsforretningen op helt fra bunden, og vi var alle på den ene eller anden måde en del af forretningen. Min mor Bodil stod for bogholderiet, og mens jeg tog min VVS installatøruddannelse, kørte jeg både lastbil og arbejdede som box-mand i fragthallen, hvor jeg passede logistikken, så alle biler kom afsted med fragten i den rigtige retning, fortæller Michael Falch.
Det lå aldrig helt i kortene, at sønnen skulle overtage vognmandsforretningen og drive virksomheden videre i 2.generation. Michael Falch ville nemlig være dyrlæge.
– Det blev nu ikke helt i den retning jeg gik. I stedet kom jeg i VVS lære hos Øens VVS i Ærøskøbing, og arbejdede efterfølgende som svend på Ærø frem til 2012, siger Michael Falch.

Base i Odense – kunder fra Ærø
Mens den unge Falch var i fuld gang med at dygtiggøre sig indenfor VVS faget, ekspanderede Einar Falch’s vognmandsforretning. I 2005 købte han Fragtmand Svendborg ApS. og året efter flyttede familien til fastlandet.
– Vi fortsatte med vognmandsforretning på Ærø, og udvidede forretningen i Fåborg og Millinge. Det betød, at vi flyttede til Svendborg og drev forretningen herfra, fortæller Einar Falch som havde 15 lastbiler og fire varevogne, da vognmandsforretningen blev solgt i oktober 2017 til Odense-fragtfirmaet Peder Olsen & Søn A/S.

Æblet falder som regel ikke langt fra stammen, og i 2012 begyndte selvstændigheden at rumle i kroppen på Michael Falch. Han flyttede fra Ærø og gik i gang med sin VVS installatøruddannelse i Odense. Vejen var banet for en fremtid som selvstændig erhvervsdrivende. I 2014 startede han Falch VVS Teknik med base på Østerbro 8 i Odense.
– Det er det rigtige for mig. Og selvom virksomheden hører hjemme i Odense, så har jeg opgaver på hele Fyn og faktisk en del kunder på Sydfyn. Her bor mange med rødder og forbindelse til Ærø, fortæller Michael Falch. Og når man kender bare en smule til drivkraften i Falch-familien, så er det ikke så svært at forstå.

 

falchvvsteknik.dk

 

ANNONCETILLÆG

 

Et svar til Æblet falder sjældent langt fra stammen

  1. Birte Fromberg
    13. februar 2018 at 07:20

    Flot artikel om en fantastisk familie.

Skriv et svar til Birte Fromberg Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php