Alle får stadig TØSINGEN – naturligvis
AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, TØSINGEN
HJÆLP! Får jeg ikke TØSINGEN længere i min brevkasse!!
Du kan være ganske rolig. Selvfølgelig udkommer hele Tåsinges eget lokalmagasin stadig til alle på Tåsinge. Der er blot nogle ændringer i forhold til hvem der fremadrettet omdeler bladet.
Alle på øen har modtaget et brev fra os hvori det fremgår, at TØSINGEN fra februar i år har fået ny omdeler. Det vil således være FK Distribution, som sørger for, at bladet kommer ud i brevkasserne på hele Tåsinge.
Årsagen til at vi skriver til jer er, at skulle du ikke modtage magasinet, måske fordi du har fravalgt gratisaviser eller reklamer, så udelukker det ikke, at du fortsat kan få TØSINGEN.
Vi vil nemlig rigtig gerne sikre, at alle stadig kan holde sig opdateret med udviklingen på øen, og læse de gode historier om hvad der sker på Tåsinge.
Tre centrale steder på Tåsinge har vi lavet opsamlingssteder, hvor du kan gratis kan hente TØSINGEN, hvis ikke det kommer i din brevkasse:
Rema 1000 – Bregningevej 58
helhedsHUSET – Vievej 1 (ud til Sundbrovej)
Daglig Brugsen i Landet – Skovballevej 20
Herfra skal lyde stor tak til alle tre steder, fordi vi må bruge jer som satelitstationer.
Jeg vil også gerne sende en stor tak til alle de unge mennesker, som gennem årene – i sne og slud, blæst og bagende solskin, trofast har omdelt magasinet siden første udgivelse kom på gaden i foråret 2011. Uden jer havde det ikke været muligt at skabe den tætte lokale forankring, som TØSINGEN er i dag.
Årets første udgivelse får du her, og som altid har vi en masse herlige historier fra Tåsinge at dele med hinanden.
Rigtig god læselyst
Seneste kommentarer